Lyster der heletiden forandrer sig

brevkassespørgsmål

Lyster der heletiden forandrer sig

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 12 år 1 måned siden

Da jeg startede med at se porno, kunne jeg godt lide når en pige strippede, og smed tøjet. Det var nok til at tænde mig. Senere blev det for kedeligt, så jeg synes det var frækt når to piger, rørte ved hinanden. Jeg tændte ikke på en mand og en dame der havde sex, har altid syntes manden ødelægger oplevelsen. Da det blev for kedeligt med de to piger der rørte ved hinanden, begyndte jeg at tænde på, på piger der gjorde mere end bare røre hinanden. Da det blev for kedeligt begyndte jeg at tænde på piger der brugte strap-on på hinanden. Det finder jeg unaturligt, at gøre, selvom jeg tænder på det. Efter jeg har fået udløsning, til to piger med strap-on fortryder jeg det altid, at jeg har onaneret til det. Faktisk er jeg begyndt at forestille mig selv som pigen, der bliver domineret med strap-on. Det finder jeg endnu mere unaturligt, og det gør mig ked af det. Måske er det den porno jeg har valgt at se, der har påvirket mig til at tænde på det jeg gør, og at jeg nu tænder på at blive domineret af en pige, gør mig ked af det. måske det er en fase? men det har bare stået på længe så det tvivler jeg på. Jeg har læst mange af de tidligere skrevets spørgsmål, og ingen af dem omhandler dette emne, så jeg føler mig alene med dette "problem". Håber i kan hjælpe mig til at forstå mig selv.

Svar: 

Kære dreng 15 år.

Tak fordi du skriver til os i Cyberhus.

Jeg vil gerne forsøge at svare på din mail.

Allerførst vil jeg slå fast, at der er meget stor forskel på at se porno med de mange forskellige temaer og det at have sex i virkeligheden. 

Når man i pornofilmene ser piger der stripper, som du selv har set, og som sagtens kunne tænde dig i starten (det er i tankerne ret uskyldigt) og du fortæller, at der i dag skal mere til, f.eks piger med strap-on (det er mere frækt og knap så uskyldigt i tankerne) Når jeg skriver uskyldigt og knap så uskyldigt, kunne det muligvis referer til den følelse du kunne sidde med i forhold til din fortrydelse aff at tænde på strap-on og at blive domineret. Det er helt naturligt at ønske at blive domineret (m for masochisme, at underlægge sig) og selv dominere (s for sadisme- styrende eller dominerende).

Ofte tænder man mest må det ene frem for det andet. Der er rigtigt mange mennesker som bruger pornofilm som inspiration til at tænde lysten. Husk på at i pornofilmene er det skuespil, de får penge for det de laver, filmene er lavet for at stimmulerer forskellige menneskers fantasier og lyster. Som du selv skriver kan pornofilmen sætte gang i din egen fantasi og du leger med tanken om, at du bliver tændt af, at være pigen der bliver domineret af den anden med strap-on. Det er helt naturligt at du tænder på denne pornofilm/fantasi (du tænder på pigen med strap-on) og får fantasier. At du føler det er unaturligt, er en helt naturlig og normal reaktion som mange andre også har. Det er også helt naturligt at du føler det er unaturligt, at du fortryder, bliver ked af det når du har onaneret. 

Det er også normalt, at nogle drenge/ mænd ikke har lyst til at se en anden mand dyrke sex med en kvinde. Måske sammenligner manden/drengen sig med fyren i pornofilmen, hans formået, styrke, størrelse, magt og overskud. Det kan godt virke forstyrrende for nogle mænd.

I et helt almindeligt parforhold hvor man har sex, er der følelser, nærvær, dufte, intimitet, forståelse og kommunikation mm. Man kan sagtens have fantasier, se pornofilm sammen udleve sine fantasier, hvis begge parter er indforståede. I et parforhold mener jeg det er vigtigt at forholde sig til hinandens ønsker og behov, grænser og udvikling. 

Jeg tror moralen er, og håber at dette og ovenstående kan hjælpe dig med at forstå noget af det der sker med dig:

At se pornofilm gør noget ved os, på rigtigt mange måder. Du skriver selv, at det måske kan være de pornofilm du har valgt, som gør at du tænder på strap-on. Det kan da godt være at det har det!  Jeg tror desuden, at det påvirker mange unge mennesker til, at de skal præstere det samme som i pornofilmene. Pornoen er med til at vise hvordan man kan og ikke nødvendigvis skal dyrke sex. Der er både "uskyldige" og mere ekstreme former for sex som vises i pornofilmene. Det er store krav at føle man skal leve op til, når man faktisk slet ikke eller kanp nok er begyndt at have sex. Jeg mener det er meget vigtigt at vi forholder os til det der er fantasien og virkeligheden. Porno er porno- hvor glatbarbering er for at man kan se hvad der sker, silikonebryster fordi nogle mænd tænder på kæmpe struttende bryster, analsex fordi det er frækt og grænseoverskridende, og uden kondom fordi det ikke sælger hvis de bruger det - de bliver systematisk testet for hiv. Virkeligheden er hvor der er følelser, kærlighed, humor, leg, sjov, kondomer for at beskytte sig mod kønssygdomme og graviditet, kærlig berøring, god tid og forståelse for hinandens grænser. Man kan godt have lyst til noget i fantasien som man har lyst til i virkeligheden, men også absolut ikke har lyst til i virkeligheden. Begge dele er naturligt. 

Skriv gerne ind igen hvis du har brug for mere.

Bedste hilsner Mette.

 

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program