Lidt forvirret

brevkassespørgsmål

Lidt forvirret

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 11 år 8 måneder siden

Hej Cyberhus! Først, tak for en rigtig god brevkasse! Min kæreste og jeg var sammen i sidste weekend og havde også sex, vi brugte kondom. Det var et længere samleje end vi plejer, men det var også fint. Bagefter synes han dog at det var lidt underligt, for kondomet var ret klistret, og han troede det var sæd. Men han trak sig ud før han kom, og jeg så selv sædden inde i kondommet.. Hvad er det for en væske og er det normalt? Jeg blev ret bekymret for at det var sæd, men det kan det jo ikke have været, for den var jo i kondommet, som ikke gik i stykker eller gled af.. Hilsen stenbukken

Svar: 

Hej med dig.

Først og fremmest er det godt at høre, at du kan bruge vores brevkasse - det er vi glade for.
Det lyder dejligt, at dig og din kæreste havde et godt samleje, og det er rigtig flot at I husker at beskytte jer ved at bruge kondom. Man kan dog godt blive forvirret over alt det der med de forskellige væsker. Du har helt ret i, at det nok ikke er sæd, der var udenpå kondomet, når du også selv så sæden i kondomet. Den væske der var udenpå kondomet tænker jeg, er udflåd fra din skede.

Når dig og din kæreste skal have sex, bliver du tændt og våd i skeden, hvis du føler dig afslappet og tryg ved situationen. Dette er noget kroppen automatisk gør, når man får lyst til sex, så en stiv penis nemt kan trænge op i skeden, uden at det gør ondt. Jo mere tændt man er, des mere våd bliver man. Det er helt normalt - det betyder bare, at din krop virker, som den skal. Udflåd sørger også for, at holde skeden sund og har en "slimet," klistret konsistens.
Som du nævner, havde I sex i længere tid end normalt. Det kan derfor være, at du har været mere våd i skeden end du plejer, fordi I var sammen i længere tid, og måske har du været mere tændt. Det er altså bare kroppens naturlige glidecreme, som I har set på kondomet.

Du må have en dejlig dag.
Venlig hilsen Mette

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program