Kønsygdom

brevkassespørgsmål

Kønsygdom

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 9 år 3 måneder siden

Hej. Hvis jeg har fundet en af mine gamle dildoer frem, fra da jeg havde en kønsygdom, og bruger den igen, kan den så smitte? 

Svar: 

Hej med dig.
Jeg kan godt forstå, at du er lidt bekymret for, om du kan risikere at smitte dig selv igen, hvis du bruger din dildo. 

Jeg vil ikke mene, at du kan smitte dig selv igen. De bakterier en kønssygdom indeholder skal have nogle særlige forhold for at overleve, f.eks. i slimhinden i kønsorganerne, og når man har samleje vil man så overføre bakterien. Man kan også smitte gennem dildo, hvis man bruger den lige efter hinanden. Men eftersom det ikke er tilfældet ved dig, og dildoen har været tør i længere tid, så vil bakterien ikke kunne overleve. Jeg vil dog råde dig til at vaske din dildo eller spritte den af, da der godt kan være andre bakterier på, som ikke kan give kønssygdomme, men stadig ikke er sundt for dit underliv, og kan i værste tilfælde give infektioner. Det er altid godt at være opmærksom på, at have god hygeine i dit underliv, også ved brug af sexlegetøj.

Hvis du alligevel er bekymret for om du er smittet igen, så skal du være opmærksom på kløen i underlivet, om det svier når du tisser eller hvis du oplever smerter eller rødmen eller ildelugtende udflåd. Og vigtigst af alt, så husk at bruge kondom i fremtiden for at undgå kønssygdommene. Så er du på den sikre side. 

Jeg håber, at du kan bruge mit svar.

De bedste hilsner Pernille

PernilleBs billede
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program