Kæreste, sex, forældre og bror.

brevkassespørgsmål

Kæreste, sex, forældre og bror.

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 11 år 11 måneder siden

Hej :-) Jeg har en virkelig dejlig kæreste, som jeg stoler 120% på. Til januar har vi været sammen i et halvt år. Problemet er, at jeg er træt at at jeg har et dårligt forhold til min mor, dog kun når det er emnet sex og kærester :-/ Jeg ved at jeg altid kan komme til hende, men ingen af mine forældre stoler rigtigt på mig, efter min bror har været omgået de forkerte typer og begyndte på hash og skred hjemmefra i slutningen af august. I midten af oktober kom han hjem igen og bor her fast igen. har har fået arbejde på Sjælland, så jeg kun ser ham i weekenderne og der er han mest sammen med sine venner, så jeg savner ham virkelig. Det tog mig ca. et halvt år før jeg fik taget mig sammen til at spørge min mor om jeg måtte begynde på tamponer, - køre motocross, så kan ikke altid nå at skifte bind- jeg fik svaret at jeg skulle vente et år endnu. Det år er også gået nu. Nu er mig og kæresten så begyndt at snakke om at have sex, men jeg tør virkelig ikke sige til min mor at jeg føler mig klar til det. Hvis jeg gør det er jeg sikker på at vi ikke engang må sove i rum hver for sig længere :-( Har spurgt mine forældre før om han ikke måtte komme ind og sove på en madras på gulvet og jeg fik et vredt blik og et hårdt nej. Jeg har cuttet i næsten 4 år og mine forældre fandt ud af det i sommerferien i år, de blev utrolig skuffet over mig og min far var virkelig vred og skuffet på mig og snakkede ikke engang til mig -overhovedet- under aftensmaden. Ved hjælp fra kæresten er jeg næsten stoppet. Har ikke gjort det siden for 4-5 måneder siden. Da jeg startede i skole fik jeg en spiseforstyrelse og i 4.klasse fik noget pulver milkshake, så jeg ikke kunne tabe mig mere. Nu har jeg fået en vinterdepersion og bulumi igen. Hvordan kommer jeg ud af vinterdepersionen og bulimi? Hvordan får jeg mine forældre til at stole mere på mig? Hvordan får jeg sagt til min mor at jeg er klar til sex? Og at kæresten må sove på en madras på gulvet inde hos mig? Hilsen mig :-)

Svar: 

Hej med dig..

Der er mange tanker og følelser der fylder lige nu for dig, og jeg tror det er godt for dig, at få snakket om det og spurgt en voksen om lidt råd og tanker. Og det vil jeg rigtig gerne gøre.

Du har valgt at skrive til brevkassen her "Sex, lyst og erotik" og det er helt fint. Men rigtig meget af dit spørgsmål passer meget bedre ovre i "Når det gør ondt inderst inde". Derfor vil jeg svare på det med sex her og så svare på resten der. Du kan læse den del af svaret her.

Omkring det med sex, så ved jeg ikke om du ved det, men den seksuelle lavalder er 15 år. Det betyder faktisk, at det er ulovligt at dyrke sex når man er under 15 år, lige meget om man begge to gerne vil, begge to er under 15 år og om man fylder sig klar.

Loven er lavet for at beskytte børn og unge fra, at gøre noget som måske overskrider nogle af ens grænser og det kan nemlig være svært når det handler om sex. Fordi man kan sgatens synes at man er klar og måske har en dejlig kæreste, men når man så ligger der, så kan det lige pludselig være svært, hvis man ikke er så gammel.

Så når din mor siger nej og måske heller ikke vil have, at din kæreste sover hos dig, så er det fordi hun mener du er for ung og for at passe på dig. Det har hun ret til at sige og gøre, og det skal hun faktisk, selvom jeg sagtens kan forstå at det er rigtig irriterende, når du selv føler dig klar.

Derfor synes jeg, ligesom din mor, at I skal vente lidt med det.

Det var lige den ene del af mit svar...
Venlig hilsen

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program