Kys med bøjle ..

brevkassespørgsmål

Kys med bøjle ..

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 15 år 1 måned siden

Hej(: Jeg har lige nogle spørgsmål om kys med bøjle. Vi har begge togskinner på i hele munden og hvordan skal vi så gøre, hvis vi også vil snave? Også bare almendelig kys .. Ikke for noget, men jeg vil gerne have en meget præcis forklarig, fordi det ligesom ikke hjælper at øve dig på sin arm mere. Apropos min arm, så når jeg øver mig på min arm, så hvergang at jeg bruger tungen, så trækker jeg den altid tilbage når læberne skal ramme igen .. Er det normalt? B ..

Svar: 

Hej B,

Det er et rigtig godt spørgsmål du stiller, og fint at du skriver herind for at få råd.

Det er intet i vejen for at kysse med bøjle på. Det er ikke meningen at tænderne skal røre hinanden. Det kan de selvfølgelig godt komme til, og man hører nogle gange historier hvor folk med bøjle kommer til at sidde sammen ved tænderne, men det er vandrehistorier og sandsynligheden for at det sker i virkeligheden er nærmest ikke-eksisterende.
 

Det eneste I måske skal tænke på, er at sørge for at der ikke sidder noget, f.eks. mad, fast i bøjlen når I skal til at kysse. Men det er mest af hensyn til den anden.

Det kræver altid træning at kysse og I skal nok finde ud af hvordan I gør, så det er bedst for jer. Der er ikke noget rigtigt og forkert når det kommer til kys, så det er bare at prøve sig frem.

At øve sig på armen er ikke super realistisk, det minder ikke ret meget om en mund, men det er selvfølgelig en mulighed for at afprøve nogle teknikker. Jeg synes du og din kæreste i stedet skal øve jer på hinanden, hvis I er klar og har lyst til at forsøge. I skal ikke være bange for at bøjlerne kommer i vejen.

Du spørger også om det er normalt at man trækker tungen tilbage når læberne skal ramme igen. Jeg forstår det som at du fjerner læberne fra armen og samtidig trækker tungen ind i munden igen. Det er helt normalt. Men igen - der er ikke noget der er rigtigt og forkert i kysseriet, hvis det føles rigtigt for dig (og for den du kysser med), så er den god nok.

Jeg håber det var svar nok, ellers må du endelig skrive igen.

Med venlig hilsen

Sune

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program