Kondomer på rejsen

brevkassespørgsmål

Kondomer på rejsen

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 12 år 7 måneder siden

Hej Cyberhus. Jeg kom til at tænke på noget lidt spøjst den anden dag, men tænkte at jeg hellere lige måtte undersøge det for at være helt på den sikre side. Min forlovede er egypter og bor i Cairo og på søndag rejser jeg derned og besøger ham for første gang. Jeg har aldrig været i Cairo før, men tænker umiddelbart at det måske ikke er det mest "almindelige" eller velsete at gå ind i en kiosk dernede og købe kondomer, så derfor har jeg tænkt mig at medbringe et lager hjemmefra. Så kom jeg i tanker om - man siger jo at kondomer skal opbevares ved stuetemperatur, men når jeg nu skal ud at flyve og evt. putter dem i kufferten, er det vel forholdsvist koldt der hvor de ligger? Kan det ikke ødelægge dem eller gøre sådan at de virker dårligere? Hvis jeg nu tager dem med i min håndbaggage, kan trykket i luften når man flyver så ikke også beskadige dem på en eller anden måde? Udover kondomer bruger jeg/vi ingen anden former for prævention, så vil jo gerne være på den sikre side. Håber du/I kan og vil svare på mit spørgsmål. Hilsen MJ

Svar: 

Hej med dig

Det lyder dejligt med sådan en tur syd på, ned til din forlovede og jeg syntes det er nogle rigtig gode spørgsmål du stiller, for jeg kan godt forstå du er i tvivl.

Jeg mener faktisk ikke det er et problem og købe kondomer i Egypten, på trods af mange af deres religiøse overbevisning. Der kommer nemlig også mange turister som gerne vil købe kondomer.  

Men for en sikkerhedsskyld, kan du sagtens tage nogle kondomer med i flyet. Du har helt ret i de skal opbevares ved stuetemperatur, for ellers går det ud over gummiets kvalitet og kan gå hurtigt i stykker. Men det er opbevaring over længere tid de mener, så en tur til Egypten sker der ikke noget ved.

Du behøver hellere ikke, at spekulere på om trykket beskadiger dem. For det er rigtig nok trykket i de højder er rigtig stærke, men det ville kun være et problem hvis du fyldte kondomet med luft og bandt det sammen...så ville det springe. Så længe de ligger indpakket er der ingen problemer.

Jeg håber du kunne bruge mine svar

Med venlig hilsen Paw

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program