Kommer for hurtigt..

brevkassespørgsmål

Kommer for hurtigt..

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 12 år 7 måneder siden

Hej guys.. Jeg har det problem (føler jeg) at jeg kommer for tidligt. For jeg har den her pige, og vi har prøvet sex et par gange, men jeg når altid at komme i kondomet før jeg overhovedet kommer ind i hende.. Og det får hun jo ikke noget ud af. Jeg har forsøgt den klassiske teenagefilm løsning, med at onanere mere optil sex, men ligelidt hjalp det. Hun vil egentlig helst have jeg ligger op til div. seksuelle handlinger, men jeg tør ikke for jeg ved jeg kommer til at skuffe hende. Så, er der noget jeg kan gøre, eller må jeg bare leve med det? Eller er medicin en mulighed? nu jeg skriver det kommer jeg i tanker om endnu et spørgsmål... Kan det være en bivirkning fra mit ADHD medicin? Hilsen Tarzan

Svar: 

 

Hej Tarzan

Jeg kan godt forstå du kan være bange for at skuffe hende, når du kommer hurtigt.

Først vil jeg gerne sige at det er helt normalt at udløsningen kommer meget hurtigt. Der er mange drenge der oplever det sådan. Men man kan faktisk godt træne så der går længere tid inden man kommer. Så medicin tænker jeg ikke er en mulighed. Der findes en start-stop-teknik.

Start-stop-teknik

Først er det vigtigt at du finder ro til at onanere. Det er vigtigt du føler dig afslappet, så du ikke skal skynde sig. Ellers kan det godt være sværere at øve sig.

Teknikken går ellers ud på at man skal onanerer lige indtil man er ved at komme og så skal man stoppe, indtil man føler sig klar igen. Der kan godt gå et par minutter. Så onanerer du videre og stopper igen, lige inden du er ved at få udløsning. Det skal du gøre 3-4 gange. Det kan godt være lidt svært i starten, men giv ikke op, for det skal nok lykkes på for dig på et tidspunkt.

Øvelsen virker bedst, hvis du træner ofte – gerne flere gange om ugen. Der kan godt gå nogle måneder, før du evt. kan mærke resultatet. Øvelsen er god fordi den gør dig mere opmærksom på din krop og dens signaler.

Du kan efterfølgende bruge samme teknik når du skal have sex med din kæreste. Du kan holde pause med at støde, eller trække dig ud af din kærestes skede, når du mærker du er ved at komme. På den måde kan jeres samleje holde længere.

Præstationsangst

Du skriver det her med at du er lidt bange for at skuffe hende og at hun gerne vil at du ligger op til forskellige seksuelle handlinger. Det med at ligge op til seksuelle handlinger kan være meget mere end bare sex. Måske I bare skal starte stille roligt og ligge og nusse hinanden. Jeg tænker at grunden til at at du kommer hurtigt, også kan være fordi du simpelthen er nervøs og gerne vil gøre det perfekt. Hvis man har det sådan, virker det faktisk lige modsat og det bliver sværere at kontrollere om man kommer hurtigt eller ej. Jeg synes derfor I skal starte stille og roligt ud og gå langsomt fremad. Måske skal I bare vente lidt med at have sex til I er endnu mere trygge ved hinanden.

ADHD medicin

Du spørger til sidst om der kan være bivirkning fra dit ADHD medicin, som påvirker det. Jeg har været ved at undersøge det og jeg kunne ikke finde oplysninger om en bivirkning, som skulle gøre at du kommer hurtigere. Hvis du gerne vil vide mere om bivirkninger på din medicin, synes jeg du skal snakke med lægen eller der hvor du får udleveret din medicin.

Men det er altså helt almindelig at man kommer hurtigt, for det er der mange drenge der oplever. Så jeg synes ikke du skal være bekymret for om det er medicinen der påvirker det.

De bedste hilsner Sine

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program