komme

brevkassespørgsmål

komme

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 9 år 4 måneder siden

Hej!

Jeg er en pige på 15 og har et spørgsmål om at komme. Jeg kan selv kun komme en enkelt gang, så skal jeg have en lang pause. Men min venindekan komme flere gange i træk. Hvad er mest almindeligt? Er man født med og kunne flere gange i træk eller er det noget man kan træne sig op til? Jeg skal lige sige, at både min veninde og mig kommer selv, altså ikke sammen med nogen.

Knus fra Amanda

Svar: 

Hej Amanda. 
Jeg kan godt forstå, at du er nysgerrig på orgasmer og hvad der er normalt. Det er du langt fra den eneste, som har spørgsmål til.

Det kan være svært at sige, hvad der er mest almindeligt. Som du selv har oplevet, så er det meget forskelligt, hvor mange orgasmer man som pige kan få i træk. Der er nogle der hævder, at de fleste piger kan opleve at få flere orgasmer i streg, og at man godt kan træne sig til det, simplethen ved at prøve igen efter du har fået en orgasme. Det kan være at det tager lidt tid, men det er helt okay, og jo mere du prøver dig frem og lærer din krop at kende, jo lettere bliver det måske også for dig at få flere. Men hvis du oplever, at det ikke er rart at prøve igen, så er det ikke sikkert at det er noget du skal. Klitoris er et meget følsomt sted og særligt efter en orgasme, så det er helt normalt, hvis du oplever at det ligefrem kan være lidt ubehageligt at røre ved, fordi det er så følsomt. Orgasmer er rigtig rare og jeg kan godt forstå, hvis du gerne vil prøve at have flere, men der er ikke noget i vejen med kun at kan få en af gangen. Hvis du giver dig tid til det, så kan den ene orgasme du får også blive mere dyb og dejlig. 

Til sidst vil jeg sige, at jeg synes at det er rigtig godt at du taler med din veninde om sex. Det kan for nogen være lidt grænseoverskridende at skulle gøre, men det er godt at tale sammen om tingene og dele sine erfaringer, så man ikke går rundt med en masse spørgsmål selv. Men som du nok også har oplevet, så har de fleste forskellige erfaringer og oplever, og der er som regel ikke noget, der er mere rigtigt end noget andet. Hvis du har flere spørgsmål så er du altid velkommen til at skrive til os igen i brevkassen ellers er du også velkommen til at prøve vores 1-1 chat, hvor der sidder voksne frivillige klar til at lytte og komme med råd. Den kan du finde lige her. Ellers kan jeg anbefale dig at kigge på sexliniens hjemmeside, hvor der også er mange informationer at finde omkring sex, og hvor du også har mulighed for at skrive i deres brevkasse eller chat. Du kan finde deres side her

Jeg håber, at du kan bruge mit svar.

De bedste hilsner Pernille

PernilleBs billede
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program