kløe i pikken

brevkassespørgsmål

kløe i pikken

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 11 år 8 måneder siden

hej. jeg har et problem når jeg er kommet efter onani får jeg en ubehagelig kløe og irritation på pikhovedet. ja jeg har haft ubeskyttet sex men har ikke været sammen med hende siden slutningen af november 2012 og det er først her i starten af februar 2013 det er begyndt. har i en idé til hvad den kan være og hvad jeg kan gøre ved det? på forhånd tak :-)

Svar: 

Hej med dig

Jeg kan godt forstå, at det er generende med kløe og irritation på pikhovedet, så det er fint, at du lige skriver og spørger.

Du siger, at du har haft ubeskyttet sex, og du har måske derfor været lidt nervøs for, om det kunne være en kønssygdom? De fleste kønssygdomme vil vise sig at være generende lidt hurtigere end de ca. 3 måneder, der er gået, men der er selvfølgelig stadig en risiko. Det kan dog sagtens være noget andet. Hvis det "eneste" ubehag, du oplever, er kløe og irritation, så kan det være en svampeinfektion. Det er ikke farligt, men det er irriterende på den måde, som du beskriver, og det kan behandles relativt hurtigt med creme, som kan fås på apoteket.

Jeg vil dog foreslå dig, at du tager til lægen, så han/hun kan undersøge dig, da det altid er et mere sikkert svar, du vil få. Lægen har undersøgt rigtig mange og ved lige præcis, hvad symptomerne er, og så er du afklaret og ved, hvad du skal gøre :-)

Jeg håber, at du kunne bruge mit svar,
De bedste hilsner
Anne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program