Kan jeg været blevet gravid?

brevkassespørgsmål

Kan jeg været blevet gravid?

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 9 år 5 dage siden

Hej Cyberhus,

Som så mange andre herinde er jeg blevet i tvivl om jeg kan være blevet gravid.

Jeg har set en lidt ældre fyr i et stykke tid, som jeg er fuldkommen tryg ved og stoler på, han ved jeg ikke er begyndt på p-piller endnu (starter til næste mens. om en uge) men vores lyst greb om sig og vi endte med at have ubeskyttet sex. Han nåede lige at trække sig ud inden han kom, hans sæd ramte min klitoris, og så lå han ovenpå mig og kom til kræfter lige efter. Mit spørgsmål er: hvor langt kan sæd vandre? Kan det vandre fra udefra og ind? Han penis og sæd hvilede på min skedeåbning. Er panisk for at blive gravid, så har allerede købt en fortrydelsespille, men har dog ik taget den endnu.

Håber i kan hjælpe mig.

Med venlig hilsen

Den paniske.

Svar: 

Hej Paniske

Jeg kan godt forstå din bekymring, og jeg vil meget gerne hjælpe. 

Den sæd som er kommet på dig (altså på din klitoris og omkring din skedeåbning) kan ikke vandre ind i skeden og bevæge sig helt op i livmoderen, så der vil jeg ikke vurdere at der er nogen risiko for graviditet. Men, til gengæld kan der godt være en risiko for at der er kommet sædceller i skeden mens i havde sex (altså før han kom) 

Manden udskiller helt naturligt sædvæske under sex, som har det formål at "smøre" skeden så det hele glider godt. Sædvæsken behøver ikke indeholde sædceller, men det kan den godt. Det er ikke mange sædceller da de gemmes til den "store" udløsning hvor de så bliver sprøjtet ud med højere fart. 

Risikoen er ikke stor, men den er der. Netop derfor er det også vigtigt for mig at sige at den der med at trække sig ud inden han kommer på ingen måder er en sikker præventionsmetode. 

Jeg tænker at du kan overveje at ringe til din læge og få lægens vurdering af hvor stor risikoen er, og så tage din beslutning om fortrydelsespillen efter det. 

Mange hilsner
Niels-Christian

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program