kønshår

brevkassespørgsmål

kønshår

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 14 år 7 måneder siden

Hej, jeg er en pige på 14 år, og i dag i en af timerne oppe i skolen overhørte jeg to af drengene(fra min klassse)'s samtale. De snakkede om, at de syntes det var klamt, og at piger i hvert fald IKKE skulle have hår "dernede".. Problemet er bare, at jeg ikke ved om min kæreste synes det samme.. Han har rørt ved mig "dernede", (havde dog underbukser på) men jeg sagde til ham, at jeg ikke var klar til det endnu (var bange for, at han kunne mærke, at jeg havde hår) Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, for jeg synes at det er en naturlig ting at have hår, men jeg er i forvejen nervøs for at skulle stå helt nøgen foran min kæreste en dag og dét, at jeg så begynder at tvivle på, om han syntes jeg ser klam ud gør det ikke meget bedre.. Hvad skal jeg gøre?

Svar: 

Hej pige 14 år

Dejligt at du skriver herind

Som du selv skriver er det helt naturlig at have kønshår, de er med til at beskytte din hud og er en del af puberteten, drenge får også kønshår.

Der er meget stor forskel på hvad drenge/mænd bedst kan lide, nogle fortrækker den glat og andre kan bedst lide den naturlig, så selvom du har hørt nogle synes det er klamt at have hår forneden, er det ikke ensbetydende med at alle drenge synes det er klamt. Hvis du vender den om, så er der sikkert også stor forskel på, hvad dig og dine veninder fortrækker i forhold til drenge`s kønshår.

Derfor er mit råd til dig at du ikke skal spekulere over hvad din kæreste synes om dine kønshår, han har valgt dig fordi han er glad for dig og jeg er sikker på at han også kan lide dine hår hvis du selv er glade for dem.

Vi har alle forskellig smag og det er kun dejligt, så vi ikke alle går og ligner hinanden.

Mange Hilsner

Sascha

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program