Hej Maria

Jeg kan godt forstå at det er et spørgsmål der dukker op en gang i mellem, fordi det kan virke unormalt at kunne lide én der er så meget ældre end én selv. Det synes jeg dog ikke at det behøver at være. Når man er barn og ung, kan man nemt blive fascineret af voksne, som man synes er særlig sød, flot eller omsorgsfuld. Det kan være at de har været ekstra gode at snakke med og lytte på, at de er sjove at være sammen med eller at man bare føler sig tryg med dem. Jeg tror langt de fleste i løbet af deres barndom har prøvet at få de her slags følelser over for en voksen som fx er en lærer, en far til en veninde eller en træner. Følelser er nemlig ikke noget man kan kontrollere og er noget der bare sker.

Jeg kommer til at tænke på at jeg synes der er forskel på at være fascineret af en voksen, til at være tiltrukket af og forelsket i en voksen. Som barn tror jeg ikke at man som sådan bliver forelsket og tiltrukket af en der er så meget ældre. Men når man som voksen tænker tilbage på det, kan man måske komme til at tillægge oplevelsen de følelser, fordi det er de følelser man har som voksen over for det modsatte køn. Måske det er det der er sket for dig, når du her 14 år senere tænker tilbage på det?

Jeg håber mit svar kan give dig lidt ro og få dig til at tænke på din barndomsfascination som en sjov og god oplevelse.

Venlig hilsen Marianne