kæresten mangler sexlysten

brevkassespørgsmål

kæresten mangler sexlysten

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 11 år 9 måneder siden

Hej jeg har nu været sammen med min kæreste på 19 i 5 måneder. Efter hun var på ppiller i 2 måneders tid faldt sexlysten betydeligt og vi besluttede os for at stoppe med dem. Sexlysten er bare aldrig kommet tilbage igen har læst noget om at der kan være uorden i hormonerne pga ppillerne men er det derfor og hvis ja hvad gør jeg?

Svar: 

Hej dig.

Jeg kan godt forstå, at du tænker over hvad grunden er til den manglende sexlyst, for det er ikke rart at man i et forhold ikke begge har lyst. Når det er sagt, er det vigtigt at sige at det er noget mange par prøver og det kan der være mange grunde til. Som du selv skriver kan det have at gøre med p-pillerne, med hormoner eller noget helt tredje.

Jeg synes det kunne være en god idé at tage til lægen og snakke om hvad der kan gøres. Andre p-piller er måske vejen frem, men lægen ved meget mere om det end jeg gør og kan derfor snakke med jer om de forskellige muligheder. 

Heldigvis kommer sexlysten tilbage i de fleste tilfælde, og indtil det forhåbentligt sker, kan I overveje at hjælpe den lidt på vej. I kunne prøve at eksperimentere lidt, og se om I sammen kunne få hendes sexlyst tilbage. Det kan både være i forhold til sexen, altså hvad kan hun lide/ikke så godt lide, forskellige stillinger, og sexlegetøj, men I kan også eksperimentere i forhold til intimiteten i forholdet. I kunne prøve bare at ligge og holde om hinanden, have en intim aften, hvor det ikke skal handle om sex. I kunne også prøve en aften hvor det kun handler om hende, hvor du nødvendigvis ikke behøver at få noget ud af det.

Til sidst vil jeg sige at det er vigtigt at I snakker sammen og er ærlige i forhold til jeres lyst og sex. Snak med hinanden om hvad I tænder på, fortæl om fantasier, men husk også at snakke om jeres følelser og tanker i jeres forhold. Nogle gange kan sexlysten også forsvinde hvis, der er noget der mangler i forholdet eller noget som går en på.

Jeg håber I finder ud af det og held og lykke med at få jeres forhold tilbage som det var før.

Venlig hilsen Sabine

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program