Jeg tænder ikke på mig selv

brevkassespørgsmål

Jeg tænder ikke på mig selv

brevkassespørgsmål af
Anonym
20 år
Oprettet 12 år 4 måneder siden

Hej, jeg er 20 år og har lige haft en fast kæreste i 5 år. Nu er jeg så blevet single og fundet en ny fyr. Jeg har aldrig prøvet at få en orgasme men har tit følt mig meget tæt på, min nye fyr er ikkei stand til at få mig til at komme og det irritere ham. Han mener jeg skal øve mig i at onanere sådan at jeg lærer min krop bedre at kende og derfor nemmere vil være i stand til at komme. Men når jeg så slapper helt af og tænker at det kunne være dejligt, så går der små 4-5 minutter og så keder jeg mig.. jeg synes det er dejligt, men synes det er meget dejligere når han gør det. Jeg vil vildt gerne kunne få en orgasme, men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre?

Svar: 

Hej med dig!

Jeg kan godt forstå, at du gerne vil prøve at have en orgasme, især når du skriver at du har været tæt på. 

Jeg kan fortælle dig at din nye kæreste har helt ret i, at det er godt at du onanere. Det er selvfølgelig ikke så spændende, hvis du synes det er kedeligt alene! Men om ikke andet så er det med til at du lærer din krop at kende. Det er meget vigtigt at du kan slappe helt af og måske kunne det være en ide for dig at have en fantasi du lever dig ind i. Den kan sætte dig i en tændt stemning, som kan stimmulere til at fremme muligheden for orgasme.

For at få en orgasme med din nye kæreste kræver det at I har stor tillid til hinanden, for at give slip. Desuden kan det være en god ide at flytte fokus fra orgasmen til det der sker mellem dig og din kæreste. Lyt til hinandens åndedræt, fokuser på hvor han har sine hænder, mund, tunge. 

En stærk bækkenbund er også godt at have, hvis man gerne vil have en god orgasme. Ved at træne bækkenbundsøvelser - knibeøvelser får du automatisk en rigtig god opmærksomhed på dit underliv. 

Jeg håber det vil virke for dig ellers må du skrive ind igen.

KH og sommerhilsner Mette.

 

 

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program