Jeg tror altså jeg er gravid.

brevkassespørgsmål

Jeg tror altså jeg er gravid.

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 10 år 6 måneder siden

Gider ikke fortælle hele den lange historie men min gravidtets test siger ihvertfaldfald jeg er gravid, og har kvalme meget tit.. Og svimmelhed.

Svar: 

Hej med dig

Du stiller ikke et direkte spørgsmål, så jeg er lidt usikker på hvad du gerne vil have svar på. Men jeg tænker at du måske er lidt overrasket over at din graviditetstest viste at du var blevet gravid. Er det noget du har prøvet på og ønsket at blive? Eller det noget der er sket mod din vilje?

Der er stor forskel på hvordan man har det med at blive gravid, især som 18 årig. Man kan være både glad og tilfreds med det, men også bange og skræmt over det. Nogle vil gerne have barnet, mens andre vil have en abort. Jeg synes du skal mærke godt efter hvordan du har det med at være blevet gravid og finde nogle du kan snakke med det om. Det kan fx være en af dine forældre, en veninde, din kæreste eller din læge. Især din læge kan hjælpe dig med hvad der skal ske, alt efter hvad dit valg er og kan være en god person at snakke med omkring overraskelsen og alle de andre følelser der følger med.

Jeg håber du finder ud af hvad du skal gøre og husk at det vigtigste er at du selv har det godt med beslutningen.

Venlig hilsen Marianne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program