Jeg kan ikke holde det ud..

brevkassespørgsmål

Jeg kan ikke holde det ud..

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 13 år 5 måneder siden

Hej :-) Når min kæreste og jeg har sex, bliver jeg sommetider nødt til at stoppe det, fordi jeg ikke kan holde det ud. Det er primært i doggy, eller hvis han står på knæ på jorden og jeg ligger på sengen. Følelsen er ikke dårlig, men samtidig heller ikke god. Det minder lidt om, som når man var barn, og blev kildet så meget, at man nærmest gik i kramper. Jeg bliver helt rød i hovedet af at holde vejret, fordi jeg vil en blanding af at grine og græde mens det står på. Det sker ikke, hvis vi fx har missionær stilling eller en anden stilling hvor han ligger over mig - det er som om at når han kan komme langt op i mig, får jeg denne følelse. Jeg/vi ved ikke hvad det er, hvorfor og hvad vi kan gøre ved det? Det er super irriterende, så håber meget på, at I kan hjælpe mig, og at det er helt normalt.

Svar: 

Hej med dig. Tak fordi du skriver til Cyberhus.

Jeg kan fortælle dig, at der er stor forskel på den vinkel penis har i de 3 forskellige stillinger. I missionær når penis ikke så langt ind i skeden som i de to andre stillinger (doggy og kæresten på knæ). Så når din kæreste tager dig i de to sidstnævnte stillinger, rammer han din livmoderhals, som hos nogle piger er meget, meget følsom (nogle beskriver det nærmest som et elektrisk stød). Du skriver selv, at du har lyst til både at græde og grine når penis rammer det område. Det er helt normalt du føler dette og ikke flovt hvis du griner eller græder her. Fortæl eller vis din kæreste dette, så han også ved hvad det handler om.

Hvis I prøver doggy igen kan du, i stedet for at holde vejret prøve, at trække vejret dybt og helt ned i maven, så du slapper af. Det er også væsentligt at du har meget lyst, er våd og at I f.eks aftaler at han ikke går helt i bund. Du kan prøve at krumme ryggen lidt, så han ikke når helt så langt ind, eller dreje numsen en anelse, så han rammer et andet sted end din livmoderhals.

Jeg håber det er svar nok, ellers må du skrive ind igen.

Sensommerhilsner Mette.

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program