jeg er bange for det

brevkassespørgsmål

jeg er bange for det

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 14 år 8 måneder siden

kære brevkasse, jeg er en pige på 14 og jeg er bange for at det kommer til at gøre undt når jeg skal prøve det den første gang, jeg har en kæreste jeg elsker ham virkelig og jeg har virkelig lyst til at gøre det med ham, men jeg er bange for at det gør ondt hvad skal jeg gøre

Svar: 

Hej pige, 14 år

Tak for dit spørgsmål. Det er et rigtig fint spørgsmål du stiller og et jeg tror mange piger går rundt med. Jeg skal dog lige starte med at sige, at du faktisk er lidt for ung til at have sex. Loven siger at man skal være 15 år før man må have sex, og det er en lov der er lavet for at beskytte børn og unge, både fysisk og følelsesmæssigt.

Når det er sagt, så er det som sagt er godt spørgsmål. Man hører meget om den første gang og en af de ting man kan høre er, at det gør frygtelig ondt. Sådan er det altså, heldigvis, næsten aldrig. Der er nogen det gør ondt på, men for langt de fleste drejer det sig kun om et øjeblik hvor det gør ondt fordi mødommen springer.

Det vigtigste at sige når det handler om første gang er, at det er vigtigt at du føler dig klar, har lyst og er tryg. Hvis man har det sådan vil man nemmere kunne slappe af, også selvom det er nyt og man derfor, helt naturligt, er nervøs og lidt anspændt. Det er nemlig vigtigt at man ikke spænder for meget i underlivet, da det kan gøre det besværligt og lidt ubehageligt når han trænger ind.

Det er også vigtigt at du er våd nok. Der kan et godt forspil og et kondom med glidecreme være en god hjælp. Husk forresten at kondom også er vigtigt selvom det er første gang.

Jeg kan selvfølgelig ikke love dig noget, men for langt de fleste piger er den første gang en rigtig god oplevelse og smerten noget der meget hurtigt forsvinder. Når man er ophidset og afslappet er det slet ikke sikkert man lægger mærke til om det gør ondt. 

Jeg håber du kan bruge mit svar og ellers må du meget gerne skrive igen.

De bedste hilsener,

Henriette.

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program