Jamen Hej cyberhus

brevkassespørgsmål

Jamen Hej cyberhus

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 10 år 7 måneder siden

Hej cyberhus, jeg vil gerne spørge om noget, det er fordi, jeg har altid været den der er mest åben i klassen og som 12-13 årig fik jeg det spørgsmål om jeg onanneret af nogen af pigerne og jeg svaret ja og så spurgte de videre om det, om eg kunne f.eks finde på at gøre det om dem osv. Og der svaret jeg også ja til at jeg havde onaneret om dem men så her forleden dag så blev en vi kan kalde j, og jeg enig om vi skulle måle vores pik i stiv tilstand og det gjorde vi så, så fordi så åben som j og jeg var fortalte vi også pigerne vi havde målt, de spurgte efter hvilken str. Vi var og j var 16 cm og jeg var 20 cm, og de har så kørt meget på vores str. osv. Og en dag så var der en af pigerne der spurgte om hun måtte se om det passede, og jeg svaret nu må vi se. Vil det være forkert af mig at bevise at det passer eller syntes i jeg skal lade hver? ;)

Svar: 

Hej med dig.

Jeg kan godt forstå, du er lidt i tvivl om, hvad du skal gøre. Det er spændende, når pigerne viser interesse for en, og man kan meget nemt lade sig rive med af det og komme til at gøre ting, man måske normalt ikke ville have gjort. Derfor er det fint, du er stoppet op for at tænke over, om det egentlig overhovedet er en god idé at vise pigerne din penis eller ej.

Som udgangspunkt er der ikke noget forkert i, at du er meget åben over for pigerne. Så længe du selv har det godt med det og ikke får overskredet nogle grænser, som du ikke bryder dig om. Du må dog huske på, at det ikke altid - og ikke over for alle - er lige smart at fortælle hvad som helst. Når du fortæller pigerne noget om dig selv, er der altid en risiko for, at det ikke bare bliver mellem jer, og det er ikke altid rart, når den slags information ryger ud til de andre på skolen. Derfor synes jeg, det er vigtigt, du kun fortæller pigerne noget, som du har det OK med at fortælle og kun til de piger, som du stoler på.

Når det kommer til, om du skal vise pigerne din penis, så synes jeg, det er godt, du ikke bare har svaret ja med det samme. Der er stor forskel på at fortælle om onani og penisstørrelse til at vise sig selv frem i nøgen tilstand. Det er naturligt, at pigerne er blevet nysgerrige efter at se, da de sikkert aldrig har set en penis og har hørt, at du har en særligt stor en af slagsen. Ligesom det måske er spændende for dig at se bryster, er det også spændende for pigerne at udforske, hvad I drenge render rundt med.
Jeg synes i første omgang, du skal tænke over, hvad du vil have ud af at vise pigerne din penis - og får du overhovedet noget ud af det? Jeg forstår godt, hvis du gerne vil gøre pigerne glade ved at give dem det, de spørger efter, men du skal også tænke over, om du selv får noget ud af det. Eller om det egentlig bare er pigerne, som får tilfredsstillet deres nysgerrighed og måske endda får noget at snakke om og fortælle videre?
Mit råd til dig er, at du ikke skal vise, at det passer, at din penis har den længde, som den har. Det kan være meget grænseoverskridende - både for dig og for dem - at være nøgne over for hinanden, og det er helt OK, at du siger fra. Jeg synes, det er bedre, at du venter med at vise din krop på den måde til den dag, hvor du skal have sex med en sød pige, som du stoler på. Hvis du generelt altid er ærlig, tror jeg heller ikke, du skal frygte, de ikke tror på dig. Så er det bedre at lade dem forblive nysgerrige og holde dine private dele for dig selv.

Jeg håber, du kan bruge mit svar.

Kh. Matilde

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program