Ingen nydelse

brevkassespørgsmål

Ingen nydelse

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 10 år 10 måneder siden

Hej. Jeg har et problem der generer mig UTROLIGT meget. Jeg har ingen nydelse, når jeg fx stikker noget op. Ingenting, jeg kan føle at det gør lidt ondt men ellers er der ingen nydelse. Jeg har været meget skeptisk om at skrive herind, fordi jeg måske er bange for svaret. Jeg er bange for at jeg måske har ødelagt et eller andet derinde, som gør at jeg ikke har nogen nydelse. Når jeg mærker inde i underlivet, føles det som om at der et noget der er ødelagt, sådan små stykker. Jeg ved ikke om det er normalt, og jeg har prøvet at Google det, men ærligtalt er jeg bare blevet mere bekymret. Jeg kan sagtens få orgasme ved klitoris, men det er lige netop ved skeden der ingen nydelse er, jeg kan ikke mærke at der er noget. Nogen gange når jeg stikker noget op, og jeg prøver at få den længere op, så kommer der sådan en skærende fornemmelse og så kan jeg ikke komme videre, men prøver jeg alligevel, så føles det så mærkeligt.. Som om der er noget der rives i stykker, og så gær det mere ondt.. Andre gange kan jeg få den længere op, uden det går så ondt. Nogle gange kan jeg også bare få ondt sådan ud af det blå, uden jeg har noget i underlivet, som når jeg prøver at stikke noget op, derfor er jeg bange for af jeg har ødelagt noget, hvis det kan lade sig gøre. Jeg har nogle gange en sexlyst, hvor jeg har lyst til at stikke noget op, men alligevel så kommer der ingen nydelse hvis så jeg gør det. Jeg er bange for at jeg måske også er kommet til at forveksle skede-lysten med klitoris-lysten... Jeg er sådan virkelig bange for at jeg unormal, og jeg måske aldrig får en nydelse når jeg fx. bliver voksen. Og jeg kan ikke rigtig tage til lægen, da jeg helst ikke ville have at nogen for afvide at jeg overhovedet onanerer, specielt ikke min familie, derfor er den idé nærmest udelukket. Jeg kan jo ikke undgå at føle mig unormal, når jeg ligger på alle de andre breve, da de alle har en nydelse. :( Jeg håber VIRKELIG at du har et svar, som gør at jeg ikke går og er så bekymret og tænker over det heletiden. Jeg ved ikke om det har skulle placeres her eller ved sundhed og kroppen brevkassen, men det blev altså her. :)

Svar: 

Hej

Først vil jeg starte med at sige, at du bestemt ikke er unormal. Der er mange, som oplever de samme problemer, som du beskriver - især unge på din alder. Derfor kan jeg godt forstå, du skriver ind med dit spørgamål.

Til dit spørgsmål om du har ødelagt noget inde i skeden, kan jeg berolige dig med, at det har du højst sansynligt ikke. Skeden er meget elastisk, og kan ikke bare blive ødelagt ved, at man stikker noget op i den. Grunden til, at det gør ondt, kan være, fordi du rammer din livmoder. Det er ikke farligt, men det er heller ikke ved at ramme livmoderen, man opnår nydelse.

Der findes mange kvinder, som ikke kan opnå orgasme ved at stikke noget op i skeden. Derfor at det ikke unormalt, når du siger, at du ikke føler noget, især hvis du sammenligner med en klitorisorgasme. Det bedste råd, jeg kan give dig, er, at du skal prøve dig frem og finde ud af, hvad du kan lide. Du fortæller, at det nogen gange gør ondt, når du stikker noget op i skeden. Det er ikke meningen, selvom du ikke ødelægger skeden ved det. Det kan være, du skal prøve at være mere stille og blid, når du stikker noget op, for på den måde kan det også være, at det er nemmere for dig at føle dig frem til, hvad du bedst kan lide. Jeg ved ikke, hvad du plejer at bruge til at stikke op i din skede, men det kan være en god ide at starte med at bruge dine fingre. På den måde kan du måske også nemmere mærke dig frem til, hvor du kan lide at blive rørt. Det behøver nemlig ikke være rart at stikke noget langt op i skeden, det kan være at 2, 3 eller 4 centimeter oppe er nok.
Det kan tage mange år at finde ud af, hvordan man bedst tilfredstiller sig selv seksuelt, og derfor behøver du ikke at bekymre dig om det betyder noget for din nydelse som voksen. I første omgang kan du starte med at glæde dig over, at du kan få nydelse gennem klitoris, da mange kvinder og piger har rigtig svært ved dette.

En anden grund til, at du ikke oplever nydelse kan også være, at du er blevet for fokuseret på, at du ikke kan nyde det. Selve tanken om at du ikke kan opnå nydelse kan gøre, at du ikke opnår den. Det kan være, du kan aflede dine tanker ved at fx at se TV, mens du onanerer eller måske ved bare at fantasere om noget, der tænder dig. Det kan også være, du selv kender andre måder, du kan aflede dine tanker på. I hvert fald er det vigtigt, at du slipper tanken om intet at kunne mærke.

Hvis du har tålmodighed og tager dig tid til at prøve dig frem i forhold til, hvad du kan lide, så tror jeg du vil opleve, at du ikke bekymrer dig så meget mere for at opnå en orgasme, men kan nyde de andre følelser, der kan opstå ved at røre med sig selv.

Jeg håber, at dette besvarere dit spørgsmål og gør dig mindre bekymret.

Venlig hilsen Lise

 

 

 

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program