Hej med dig.

Først og fremmest vil jeg sige til dig, at jeg synes, det lyder dejligt, at du har fundet dig en kæreste, som du tydeligvis er glad for, og som er glad for dig. Kærlighed kan dog være forbundet med blandende fornemmelser, fordi ens følelser guider en i én retning, mens ens fornuft og ens omgivelser af og til kan pege i den anden retning og skabe tvivl i ens hoved. Jeg synes, det er fint, du skriver herind, og jeg kan godt forstå, situationen fylder meget for dig.

Som du selv skriver, så kender kærlighed ingen alder. Lige så vel som at kærlighed kan gå tværs over landegrænser, kan den også gå tværs over forskellige årtier. Det er sjældent noget, man selv kan styre, og det er enormt svært at lægge låg på ens følelser, når først de er opstået. Jeg synes på ingen måde, det er forkert, at du er sammen med ham, fordi du netop skriver, at I elsker hinanden rigtig meget. Dog er der nogen ting, du skal være opmærksom på. Det kan være, du har hørt det før, men jeg vil alligevel give dig lidt ting at tænke over ift., at din kæreste er dobbelt så gammel som dig.

For det første skal du være opmærksom på, at han er et helt andet sted i livet end dig. Du er stadig i teenagealderen, hvor mange ting sker for første gang. Du skal til dine første fester, du skal for første gang stå på egne ben, og du skal generelt finde dig selv og tage en masse valg. Den tid er for længst overstået for din kæreste, som er voksen og måske derfor har nogle helt andre forventninger til livet og til måden, hvorpå I to skal være kærester, fordi han allerede har taget en lang række valg og fundet ud af, hvad han gerne vil. Du må passe på med at komme til at lade dig rive med af ham, da du skal have tid til at være ung og nyde alt det, der følger med. Når man er forelsket, kan man nemt glemme sig selv, og jeg vil derfor opfordre dig til hele tiden at mærke efter, hvad du vil, så du ikke ufrivilligt bliver presset ud i noget, som din kæreste ønsker. Husk på, at han har en alder, hvor det er naturligt at flytte sammen med sin kæreste, begynde at tænke på børn og generelt bare gøre ting, som kun voksne gør. Du må forsøge at sætte dine grænser, når du føler behov for det, for du skal have lov at være ung og gøre tingene i dit tempo.
Herudover skal du være opmærksom på, om du kan leve med konsekvenserne og andres holdninger til jeres forhold. Hvis et forhold betyder alt, vil det som oftest være ligegyldigt, men fordi du er så ung, har du endnu ikke haft så mange forskellige forhold og har derfor ikke så meget at sammenligne med. Pga. jeres aldersforskel vil I med stor sandsynlighed også have vidt forskellige venner, og det vil derfor måske være svært at samle jeres omgangskredse, fordi de er forskellige steder i livet og har forskellige interesser. Derudover kan det være, at mange vil se skævt til jer. Det er uretfærdigt, da det er jeres valg, men som du allerede har oplevet med dine forældre, er der altid nogen, der har en negativ holdning til forhold som dit. Det kan være hårdt i længden, og du skal hele tiden være opmærksom på, om du føler, du kan udholde det. Et forhold skal gøre en glad og ikke skabe tvivl og ubehagelige følelser.

Jeg ved ikke, om du har snakket med dine veninder om det, men måske kan det være rart for dig? Generelt er det bare enormt dejligt at tale med nogen om det, der betyder noget for en med dem, man holder af. Fortæl dem om alle dine tanker og hør dem, hvad de tænker og ville have gjort, hvis de var dig. Veninder er til for at støtte hinanden, og de vil sikkert kunne forstå dit dilemma.

Mit vigtigste budskab til dig er, at du skal passe på dig selv. Hvis du er glad, forelsket og lykkelig sammen med din kæreste, så skal hverken aldersforskel, forældres holdninger eller andet forhindre jer i at være sammen. Men hvis du mærker, at du kommer til at lade dig rive med, mister kontakten til dine venner og ikke føler dig accepteret, så skal du overveje, om det er rigtigt for dig. Du har hele livet foran dig, så husk kun at gør det, som former dit liv og dig til en glad person.

Jeg håber, du kan bruge mit svar.

Kh. Matilde