Hvorfor mig

brevkassespørgsmål

Hvorfor mig

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 10 år 8 måneder siden

Hej.

jeg ved ikke hvorfor men jeg er begyndt at onanere med mig selv rigtigt tit stort set hver dag! Jeg har en kæreste og vi har sex men jeg bliver bare ikke ligeså tændt , jeg ved ikke om jeg er til piger og drenge når det nu er sådan.

hvad ville i mene? 

-****

Svar: 

Hej med dig!

Det er meget forskelligt, hvor ofte piger onanerer. Nogle gør det næsten hver dag, ligesom dig, nogen måske et par gange om ugen, og andre gør det aldrig. Det er meget forskelligt - men det hele er normalt. Så det er slet ikke unormalt at onanere næsten hver dag. Og det behøver på ingen måde at have noget at gøre med, at du er til piger, at du godt kan lide at onanerer med dig selv. Det betyder måske nærmere, at du kender dig selv bedst, og at du selv ved bedst, hvad du kan lide, og derfor nyder du mere at onanere selv end at være sammen med din kæreste.

Jeg synes, det ville være en rigtig god ide at snakke med din kæreste om jeres sexliv. Hvis du ikke rigtig føler, du bliver tændt, når I har sex, så er det måske fordi, at han ikke rigtig ved, hvad du kan lide, og hvad han præcis skal gøre for, at du bliver tændt. Så jeg tror, det vil være en god ide, hvis I snakkede med hinanden om, hvad I hver især kan lide, og du kan fortælle ham, hvordan du godt kan lide at blive rørt osv., sådan at han ved, hvad han skal gøre for at tænde dig.
Det kan godt være lidt grænseoverskridende at snakke med sin kæreste om sådan nogle ting og fortælle og måske vise, hvad du godt kan lide, men det kan give jer et tættere forhold, fordi I er ærlige overfor hinanden og kommer til at kende hinanden rigtig godt - og det kan gøre jeres sexliv rigtig godt, at I begge ved, hvad den anden kan lide. Din kæreste er sikkert også meget interesseret i at vide, hvordan han bedst tænder dig, og det kan han kun vide ved, at du fortæller ham det.
At onanere er en rigtig god måde at lære sig selv bedre at kende på - man finder ud af, hvad man selv bedst kan lide, og det giver rigtig gode muligheder for at fortælle det videre til din kæreste, så han også ved hvad du kan lide.

Jeg håber, du kan bruge mit svar.

Venlig hilsen Janni

Janni har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program