Hvordan skal man svare på det spørgsmål fra min lillesøster på 12 år
Hvordan skal man svare på det spørgsmål fra min lillesøster på 12 år
Hej med jer. Hvordan skal man svare på det spørgsmål fra min lillesøster på 12 år: Hun kom til mig i går og sagde: "Hvordan begynder man at onarere?" Hvad skal jeg svare til hende og hvad skal jeg sige til hende. Håber i kan hjælpe. Tak.
Hej Pige 15 år.
Tak fordi du skriver her til brevkassen. Først vil jeg sige, jeg synes det er super fedt at din lillesøster har det sådan, at hun kan spørge dig om ting, som måske kan være lidt svære at tale om med andre. Det får mig til at tænke, at I må have et okay fedt forhold til hinanden og at du er en cool storesøster.
Jeg kan godt forstå, hvis du synes det er lidt svært at svare på din søsters spørgsmål om "Hvordan man begynder at onanere?". Først synes jeg du skal finde ud af med dig selv, om det er et spørgsmål du overhovedet har lyst til at svare på. For selvom der overhovedet ikke er noget pinligt ved onani og det er noget helt naturligt og normalt, som de fleste har prøvet og gør, så kan jeg godt forstå hvis det kan være lidt svært for dig, som 15 årig, at svare på.
Jeg synes faktisk at det kunne være en god ide, hvis du viste din søster en artikkel fra Lystværelset der hedder "Onani for piger". Jeg synes det er en god artikkel, som beskriver ret godt, hvordan piger kan onanere. Hvis du har lyst kan du jo læse den sammen med din søster.
Du kan også forklare din søster, at vi alle er forskellige og derfor kan lide noget forskelligt, så det handler om at hun selv finder ud af, hvad hun bedst kan lide.
Jeg håber du kan bruge mine råd. Held og lykke med det :)
Venlig Hilsen Mie