Hvordan føles det

brevkassespørgsmål

Hvordan føles det

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 7 år 9 måneder siden

Hvordan føles det, når man kommer op i en fisse?

Er det dumt at sende nøgnenbillede og at får dem for den pige er så lækker og går mig liderlig.

Vil gerne bolle med en lækker pige.

hvordan kan det være at det føles dejligt når manfantasere om sex og porno?

 Kan jeg gøre en pige gravid? Jeg kan godt sperme. Vis i svare ja skal jeg prøve at få fisse hurtigt!

Har du prøvet at have sex og var det godt?

 

 

 

Svar: 

Hej med dig

Jeg kan se at der en masse ting du er meget nysgerrig omkring, og det kan jeg godt forstå. Det er helt normalt at være MEGET nysgerrig på alt det her omkring sex og pigers krop når man kommer i puberteten. 

Lad mig prøve at svare så godt jeg kan. 

1. Hvordan føles det at komme op i en fisse?
Det er selvfølgelig forskelligt fra person til person, hvordan det føles. Men mange vil nok beskrive at det som en varm, blød og måske også lidt kildende fornemmelse. En af vores tidligere bloggere har lavet en lille guide til hvordan man selv kan lave en kunstig fisse, som han mener føles lidt ligesom en rigtig fisse. Du kan se mere her

2. Er det dumt at sende og få nøgenbilleder?
For rigtig mange (både unge og voksne) er det af sende nøgenbilleder til hinanden en del af deres forhold. Og her tænker jeg det her med forholdet er vigtigt. For det kan være helt okay at sende nøgenbilleder til en kæreste som man kender rigtig godt og stoler på. Men jeg tænker det er vigtigt at det virkelig er én man er meget tæt på. Ellers kan man aldrig rigtig vide hvad der sker med billederne. 
Når det så er sagt så er der for dit vedkommende også lige noget omkring alderen. For loven er sådan skruet sammen at man som 15-årig eller ældre godt må sende og modtage billeder fra en kæreste. Men hvis man er yngre må man faktisk slet ikke. Det bliver faktisk betragtet som børneporno. Så du må altså lige vente til du bliver 15 og får en kæreste med at sende og modtage billeder. 

3. Du vil gerne bolle med en lækker pige
Det kan jeg godt forstå, og det kan jeg garantere dig for er helt almindeligt. Jeg tror næste alle drenge i puberteten tænker en del på sex. Det skal nok komme. Du skal nok finde en lækker pige, som også har lyst til at bolle med dig, på et tidspunkt. 

4. Hvorfor føles det dejligt når man fantaserer om sex?
Når man fantaserer om sex, eller ser porno frigiver hjernen nogle stoffer, som også kaldes "lykkestoffer"(de mest kendte er nok dopamin og serotonin). Ganske enkelt fordi de får dig til at føle dig godt tilpas, varm glad og lykkelig. Det er nogle af de samme stoffer som frigives hvis man bliver beruset af alkohol eller springer i faldskærm. 

5. Kan du gøre en pige gravid?
Ja, du kan højest sansynligt godt gøre en pige gravid, når du kan få en almindelig udløsning med sæd. 
Det betyder på ingen måder at du skal skynde dig at have sex. Faktisk er det sådan at de fleste unge i Danmark er 16 år eller ældre før de har sex første gang. Sex kan være fantastisk og virkelig dejligt. Men også svært og en lille smule akavet...særligt hvis man forhaster sig og har sex, bare for at have sex. 
Vent til du finder en pige du er tryg ved, og rigtig glad for. Så tror jeg oplevelsen bliver meget bedre. Hav lidt tålmodighed. Det er helt naturligt at være vildt liderlig hele tiden, når man er 14. Som jeg skrev lidt tidligere...du skal nok nå det. 

6. Har jeg prøvet at have sex?
Som rådgivere må vi ikke fortælle om vores egne erfaringer, så det vil jeg ikke dele med dig. Men jeg kan fortælle dig at langt de fleste voksne har haft sex. Og jeg kan også sige at de fleste mennesker nok oplever at have både god og knap så god sex.
Sex kan som sagt være rigtig godt, men det er ikke altid det lige lykkes at få det til at svinge med sin sexpartner, og så er oplevelsen måske ikke helt så god. 

Så er vi vist nået gennem alle dine spørgsmål. Håber du fik svar. 

Mange hilsner
Niels-Christian

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program