Hvordan?
Hvordan?
Hejsa
Jeg er en pige på 15 år og har en kæreste på 14.
Vi har snart været sammen i 2 måneder :)
Fordi jeg har givet ham et blowjob ville han også prøve og slikke mig der nede..
Jeg ved ikke helt hvad jeg syntes om det ogs sådan eller om jeg tør.. Og hvad han vil tænke bagefter..
Har du også nogle ideer til hvordan man kan gøre sig klar til det på en måde..?
Hej med dig :-)
Jeg synes det er rigtig godt du skriver. Det er godt at du ikke bare springer ud i ting, som du ikke er sikker på du har lyst til, men lige tænker over det. På den måde er du mere sikker på, at du ikke kommer til at overskride nogle grænser, som du ikke har lyst til.
Du skriver, at du har givet din kæreste et blowjob, og at han nu også gerne vil prøve at slikke dig, men at du er i tvivl om du tør, fordi du ikke ved om du vil synes om det og hvad han vil tænke om det. Først og fremmest synes jeg du skal mærke efter og være helt sikker på, at du er klar til at prøve, eller du gerne vil vente lidt. Hvis du ikke har lyst, synes jeg du skal sige til din kæreste, at du gerne vil vente lidt til du føler dig lidt mere klar. Det kan ofte godt være mere grænseoverskridende for piger end for drenge, at have oralsex, og hvis du har en sød kæreste, vil han helt sikkert acceptere, at du ikke er klar til oralsex endnu.
Hvis du derimod har lyst til at prøve, men mest af alt er usikker på om du kan lide det, og er bekymret for hvad din kæreste vil tænke, så synes jeg du skal springe ud i det. Hvis du ikke bryder dig om det, kan I altid stoppe, og eftersom at din kæreste har givet udtryk for at han gerne vil slikke dig, er jeg sikker på, at han vil synes det er en god oplevelse. For at du ikke skal være nervøs for hvordan han oplever det, kan du med fordel vaske dig inden så du er helt ren. Du kan også vælge at I fx skal have slukket lys, hvis det er lidt for grænseoverskridende for dig at gøre det i lys første gang.
Lige meget hvad du vælger, er det bare vigtigt at du lytter til dig selv og til hvad du har lyst til. :-)
Mange hilsner
Christina.