Hvor går grænsen til det forkerte?

brevkassespørgsmål

Hvor går grænsen til det forkerte?

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 12 år 4 måneder siden

Hej cyberhus, jeg ved ikke om det er det rigtige sted at skrive.... men nu bliver det her :) Jer en dreng i 8 klasse, der har et problem med kærlighed. Først vil jeg lige sige, at jeg går på en lille skole, hvor bla 8. og 9. klasse er slået sammen.( jeg går i 8.). derudover skal det også siges at jeg aldrig har været særlig god til at score, eller holde gang i et forhold, derfor er jeg blevet meget forsigtig, og "langsom", når jeg prøver at score. Det startede med at jeg fik følelser for en fra min klasse (hun går i 9.), vi havde på det tidspunkt gået i klasse sammen i lidt over et ½ år, da jeg lige er flyttet til skolen. Jeg bliver gradvist mer og mer forelsket i hende, og det går op for mig at jeg må gøre noget (prøve at få hende til at kunne lide mig lidt mer. det sædvanlige). Jeg ved at vi skal en uge til tjekkiet, og jeg ser en gylden chance, for at score hende, da jeg jeg kan få mere tid sammen med hende, end i klassen sammen med alle de andre. En aften på turen snakker vi rigtig godt sammen, og jeg massere hende i et godt stykke tid. Fra min side føltes det virkelig som om at der var kemi mellem os. Tidligere på turen havde jeg snakket med 2 andre af mine venner (begge piger), omkring kærester og alt det. Der havde de spurgt om jeg kunne lide hende som jeg kunne lide. Dum som jeg var, svarede jeg nej, og sagde også at jeg ikke rigtig var klar til det med at få et forhold (selvom det ikke passede). Jeg sagde det kun fordi jeg var bange for at de ville sige det videre, og som tidligere sagt foretrækker jeg at gå mere forsigtigt til den. Sidst på turen (efter den gode aften med hende jeg kan lide), vil en af de piger jeg snakkede med tidligere (jeg kalder hende pigeA her i teksten fra nu af), snakke med mig. pigeA fortæller mig at hun godt kan lide mig, og hun spørger om jeg vil komme sammen. Jeg var lidt paf, fordi jeg slet ikke havde ventet det. Heldigvis kommer min lærer ind i rummet og siger at det er sengetid. Jeg siger til pigeA at jeg vil tænke over det, da det er lidt stort. Ugen efter vi kom hjem fra turen, fortæller jeg pigeA at jeg ikke vil komme sammen. Igen bruger jeg den undskyldning at jeg ikke er klar til at være i et forhold (selvom det stadigvæk ikke passede, da jeg stadig er forelsket i en anden). Nu sidder jeg så her, og er i tvivl om, hvornår jeg kan fortælle til hende jeg kan lide, at jeg har følelser for hende. Jeg har jo lige sagt til en anden fra klasse som også er min gode ven, at jeg ikke er klar til at være i et forhold. Men jeg er også bange for hvad hende jeg er forelsket i vil sige, da det ummidelbart ikke ligner at hun har det på samme måde som mig. og for at gøre det endnu værre ved stort set alle fra klassen (inkl hende jeg kan lide), at pigeA er/var forelsket i mig. desuden har 9. klasserne også snart translokation (der hvor 9. klasserne får deres eksamensbeviser, og klassen tager på Bakken). Vi bor langt fra hinanden, og jeg tror ikke at vi er så gode venner så det ville virke naturligt, hvis jeg spurgte hende om vi skulle finde en dag at være sammen. så mine spørgsmål er: 1. hvor lang tid går der før jeg kan tillade mig at spørge hende jeg kan lide, om hun vil komme sammen? 2. hvordan ved jeg om hun kan lide mig? 3. hvordan griber jeg situationen ad (hvordan skal jeg sige det og hvornår?) 4. hvad nu hvis hun afslår enten pga at hun ikke har de samme følelser for mig, eller pga pigeA? 5. hvad skal jeg sige til klassen og pigeA? (i spørgsmål 2-5 leder jeg mest efter råd) Håber virkelig at i kan hjælpe. PS. jeg er ikke deprimeret tværtimod er jeg rigtig glad, men bare meget forvirret. Desuden skal det også siges at hende jeg kan lide også er lidt stille når det kommer til at vise følelser. Hun er ikke den der går rundt og krammer alle sine venner (især ikke drenge) da hun "udstråler" at det skal man gøre sig fortjent til (håber i kan få et godt billede af hende, selvom hun godt kan lyde reserveret og indelukket, for det er hun ikke)

Svar: 

Hej med dig.

Tak for dit indlæg - det er bare helt fint at du skriver her i Lystværelset, her er der helt sikkert også plads til kærlighed. Kærlighed er jo en kæmpe lyst, som faktisk kan være rigtig svær at hitte ud af. Jeg tror der er mange drenge og piger, som kan genkende dit dilemma. Du har beskrevet rigtig godt, hvad der er sket og dine tanker om det hele - jeg vil prøve at svare på dine spørgsmål så godt jeg kan. Jeg vælger ikke at svare på dine spørgsmål i punktform, som du har opstillet dem, men jeg svarer lidt flydende på det hele, fordi jeg føler jeg bedst kan svare og rådgive dig på den måde. Håber du læser det hele igennem

Det kan være meget svært at vide om den man kan lide også gengælder ens følelser. Det gælder for alle mennesker i alle aldre. Det er på en måde en chance man må tage - man må være villig til at tage en risiko, ved at afsløre lidt af sig selv, for at få afklaring.
Det Kan du gøre ved at forhøre dig gennem andre, måske hendes veninder. Spørge om de ved, hvem hun kan lide, også blot sige, at det er fordi du synes, hun er ret sød og interessant - hvis de spørger. De vil nok regne den ud selv, men jeg tror faktisk de vil synes det er mddigt at du selv spørger til det.
Det er dog endnu mere modigt, hvis du selv henvender dig til hende. Fortæl hende, at du synes hun er sød, og sig at du godt kunne tænke dig, at invitere hende i biografen eller noget en dag, hvis hun har lyst. Hvis hun ikke lige svarer med det samme, så sig at hun jo bare lige kan tænke over det. På den måde kan hun lige tænke lidt, når hun jo er lidt forsigtig med at vise følelser. Du kan spørge hende ansigt til ansigt - eller på SMS, MSN eller Facebook måske.

Inden du griber det hele an i forhold til hende du kan lide, så er det vigtigt du får afklaret din bekymring med pigeA. Jeg kan godt forstå det fylder lidt, og derfor skal du føle der er rene linjer - det sker bedst ved ærlighed. Du fortæller at pigeA er en god ven, derfor skal du snakke med hende, inden du gør noget andet. Du kan fortælle hende, at du er meget smigret over, at hun kan lide dig - og at du siden har indset at du faktisk ikke var ærlig overfor hende, da du har indset at du er vild med en anden. Du behøver ikke sige, at du ikke fortalte sandheden, men måske at du svarede lidt forhastet med en hvid løgn, fordi ikke vidste hvad du skal sige - også kan du måske sige at siden jeres tur kan mærke, at du faktisk kan lide hende den anden. Og det tror du måske, at du vil prøve at gøre noget ved. Du kan spørge pigeA hvordan hun har det med det, også fortælle at du gerne vil blive ved med at være venner. Når der er klare linjer mellem Jer og vigtigst af alt - at du har været ærlig, så er det lettere at være ærlig omkring det foran venner og i klassen. På den måde kan den pige du kan lide også have respekt for, at du har forsøgt at være ærlig.

Der er i kærligheden altid den risiko, at følelserne ikke er gengældt - og det kan jo være hun afviser dig. Det er nok desværre noget alle mennesker kommer til at opleve i livet. Både at man bliver afvist og at man selv skal afvise en. Man bestemmer jo ikke selv, hvilke følelser man vil have - men man lærer sig selv at kende, når man erkender hvordan man har det. Om man er trist eller glad, kærlighed kan være vildt dejlig, emn det kan også gøre ondt. Men der er ikke noget at skamme sig over. Hvis hun for eksempel ikke er vild med dig, så er det bare ærgeligt, men det er ikke pinligt. Så er det bare sådan det er og det er en ærlig sag.

Jeg håber det gav dig lidt svar, og at du kan bruge mine råd. Held og lykke med det hele.

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program