Hvem?!

brevkassespørgsmål

Hvem?!

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 10 år 11 måneder siden

Kort sagt..

har 2 flirts lige pt. Den ene er frenragende i sengen og den anden er perfekt med munden på mit lem.

Hvem skal jeg vælge?

Venligst, frisk fyr

Svar: 

Hejsa Friske Fyr.

Du er vist en heldig fyr, som har to dejlige piger omkring dig.

Hvem du skal vælge, kan jeg ikke afgøre for dig, men jeg synes, det er godt, du tænker, at du ikke skal fortsætte med at have to flirts. Det kan nemlig være forvirrende for dig selv, men det kan også ende med, at pigerne bliver kede af det, sårede eller sure, når de finder ud af, at du også ser en anden. Det kan ende med at være en rigtig træls situation, så derfor synes jeg, det er vigtigt, du hurtigt får valgt den ene til og den anden fra. På den måde undgår du nemlig at skulle bekymre dig om det, og du undgår at såre andre.

Jeg tænker, om der måske er andre ting, som skiller de to piger fra hinanden, og som kan gøre valget lettere for dig? Jeg kan godt forstå, du gerne vil have en dejlig sexpartner, men når man har en flirt, skal man også gerne kunne holde hinanden ud i alle andre sammenhænge. Derfor synes jeg, du skal tænke over, om du synes, den ene er sødere end den anden og generelt bare mærke efter, hvem du har det bedst med. Hvis man har det godt sammen, vil man nemlig også som oftest også have god sex sammen.

Jeg tænker, at den, du vælger, kan blive god til det, som den anden har særlige evner inden for, som tingene er nu. Hvis du lægger mærke til, hvad det er, der gør, at det er særligt godt at have sex med den ene eller få blowjobs af den anden, kan det være, du kan bruge det til at fortælle den udvalgte pige, hvordan du godt kan lide det. Du behøver måske ikke engang sige det højt, men kan måske guide pigen med dine hænder, stønne særligt meget, når hun er på rette vej eller generelt bare give hende en fornemmelse af, hvad du kan lide.

Og så vil jeg huske dig på, at øvelse gør mester, og at sex for det meste kun bliver bedre med tiden. Derfor kan det være en idé at være tålmodig og give dig tid til at finde den rette rytme med hende, du vælger.

Kh. Matilde

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program