Hvad skal jeg gøre???

brevkassespørgsmål

Hvad skal jeg gøre???

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 13 år 11 måneder siden

Hej cyberhus !! Jeg er en pige på 12... Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre .. Jeg har en kæreste, og jeg vil rigtig gerne kysse ham.. Men jeg ved ikke hvordan! Jeg har aldrig kysset nogle dreng før.. ( sådan rigtigt ).. Jeg ved bare ikke hvordan jeg skal gøre.. Er det snave eller ...??.. Og vi skal en eller anden dag være sammen.. Og hvad skal vi så lave.. Han har haft en kæreste før ( en rigtig ) .. Hvad skal vi snakke eller lave sammen.... MVH mig :)

Svar: 

Hej med dig.

Det lyder spændende at du har fundet dig en kæreste og nu skal til at prøve med dine første kys. Jeg kan godt forstå, hvis du ikke synes det lige er så let at gennemskue, det her med hvordan man kysser og hvad der skal ske den første gang.

Men jeg synes at det vigtigste er, at du og din kæreste har det godt med hinanden og begge har lyst. Jeg synes også det vil være en god idé, hvis du snakker med din kæreste om det her med hvordan man kysser. Det er nemlig forskelligt fra menneske til menneske, hvordan man bedst kan lide at kysse.

Nogle kysser med meget tunge, hvor andre bedre kan lide kys med mindre tunge. Det handler nok mest om at du prøver dig frem - det er ikke så svært at lære :)
Du kan læse lidt om forskellige kys ved at klikke her og læse artiklen om kys fra Lystværelset.

Her får du lige lidt basisviden om, hvordan man kysser:

  1. Når du skal kysse, så er det en god idé hvis du lige har checket, om din ånde er okay. 
     
  2. Du starter med at fugte dine læber med tungen, så dine læber bevæger sig godt sammen med din kærestes.
     
  3. Det kan være en god idé, hvis du drejer dit hoved lidt på skrå, så jeres næser ikke støder sammen og kommer i vejen.
     
  4. Lad dine og din kærestes læber mødes stille og roligt. Hvis du er nervøs og føler at det skal gøres hurtigt, så kan du fx riscikere at jeres hoveder støder sammen. Så bare tag det stille og roligt. Du kan også spidse din mund lidt - lave trutmund.
     
  5. Hvis du har lyst kan du prøve lidt med tungen. Begynd stille og roligt med at bevæge tungen ud over læberne og lad den mødes med din kærestes. Derfra er det kun fantasien der sætter grænser.
     
  6. Det er vigtigt at du er til stede når du kysser. Det betyder at du skal slappe af og lissom tage det som det kommer. At kysse er noget, som du gør sammen med din kæreste - man kan nærmest sige, at det er en slags samarbejde. Så hvis du tænker på alt muligt andet eller kun tænker på hvordan han synes det er, så bliver det bare ikke nær så godt.
     
  7. Husk at som med alt andet - øvelse gør mester :)
     

Jeg håber du kan bruge mine råd. Held og lykke med det hele :)

Vinterhilsner Mie

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program