Hvad skal jeg gøre.

brevkassespørgsmål

Hvad skal jeg gøre.

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 7 år 5 måneder siden

For lidt tiden siden skrev jeg om mig og min kæreste hvor jeg spurgte om det var ulovligt for os. Det endte med vi gjorde det, altså dyrkede sex. men jeg er plejebarn så kommunen har været meget over vores forhold. Men altså min plejemor kom ned og spurgte om vi havet gjordt det hvor jeg så indrømmede det, problemer nu bare at de har sagt det til kommunen og nu må vi ik være sammen uden jeg er på p-piller og vi må ik sove sammen før jeg fylder 15 år. hvordan kan jeg forklare at det ik er fair? og det faktisk ik er ulovligt for os selvom han er 15. De siger hele tiden de ik kan stole på mig og jeg har truffet en voksen beslutning så nu skal jeg også være voksen. jeg synes bare ik at det fair det over dramatisere det hele, og jeg føler slet ik de tænker på mig de tænker kun på de ånsvage regler kommunen har sat. hvordan skal jeg få det bedre?

Svar: 

Hej med dig

Jeg kan godt forstå du synes det er unfair at de sætter de her regler op og forhindrer jer i at sove sammen. Det er virkelig ufedt at at blive forhindret i at være sammen med sin kæreste på den måde. 

Jeg tænker at det jo nok giver meget god mening at du får hjælp til at få noget prævention, når nu du er seksuelt aktiv sammen med din kæreste (ved godt det er lidt svært lige nu når I ikke må være sammen) Om det så lige skal være P-piller eller en anden form for prævention, tænker jeg du skal snakke med din læge om. Det er noget du selv skal være med til at bestemme. 

Jeg kan sagtens forstå du er rigtig ked af situationen. Jeg tænker at dine plejeforældre gør sådan her i et forsøg på at passe på dig, og det er jo som udgangspunkt en god ting. At det så nogle gange kan komme til at virke hårdt og unfair er rigtig uheldigt. 
Jeg tænker det bedste du kan gøre er at være åben omkring dig og din kæreste ligesom du allerede har været. Fortæl hvad det er du gerne vil og snak med dine plejeforældre om hvad der skal til. Kan din kæreste eksempelvis komme på besøg hos dig, og kan i måske sove i hvert jeres værelse til en start? Jeg ved godt at det ikke er det du gerne vil have, men det kan måske være bedre end slet ikke at måtte "sove sammen" 

Både det at du får noget prævention og hvis dine plejeforældre lærer din kæreste bedre at kende kan være med til at gøre dem mere trygge ved situationen...og så kan du måske også lige så stille få lov til mere. 

Igen...jeg kan godt forstå du er frustreret og ked af det. Jeg tror du får mest ud af at snakke med dine plejeforældre om det, og prøve at lave en aftale. Hvis du viser at du har forståelse for at deres måde at se tingene på, vil de sikkert også være mere åbne overfor at se din side af sagen. 

Held og lykke med det
Niels-Christian

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program