Hun vil have sex

brevkassespørgsmål

Hun vil have sex

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 10 år 1 måned siden

Hej jeg er en dreng på 14 år. Der er en pige jeg kender der vil have sex med mig, men jeg synes ikke jeg kan endnu, og min pik er ikke stor nok. 

Svar: 

Hej med dig.

Jeg kan godt forstå dit dilemma, når der er en pige, der vil noget med dig, som du ikke føler dig klar til.

Jeg synes, det er meget vigtigt, at du holder fast i din grænse. Hvis du ikke er klar, skal du ikke. Det er enormt vigtigt at kunne sige fra og stå ved den følelse, man har omkring det. Vær ærlig over for pigen og fortæl hende, at du selvfølgelig er glad for hendes tanker om dig, men at du ikke er klar, og at det derfor ikke kan lade sig gøre.

I øvrigt er det helt naturligt, at du ikke føler dig klar endnu. I Danmark er den seksuelle lavalder på 15 år. Det betyder, at man anbefaler unge til at vente med sex, til de er fyldt 15 år, fordi kroppen og indstillingen til sex først er færdigudviklet på dette tidspunkt. Giv dig tid til at blive klar. Nogen har deres første gang tidligt, men mange venter og er altså omkring 20 år, før de har sex første gang. Det er forskelligt, hvornår man er klar. Det vigtigste er, at man ikke kaster sig ud i noget, fordi andre presser på. Man får den bedste oplevelse, hvis man venter med sex, til man føler sig klar både psykisk og fysisk.

Kh. Matilde

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program