HJÆLP! Der er noget på min penis!

brevkassespørgsmål

HJÆLP! Der er noget på min penis!

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 8 år 11 måneder siden

Hej Cyberhus

Jeg har i længere tid haft noget på min penis. Jeg begyndte at onanere ca. Da jeg var 12 og har nærmest gjort det hver dag siden. Nogle gange flere gange om dagen. Nu da der er gået lang tid med onani, er jeg begyndt at få sådan nogle røde områder på penisen. Altså inden jeg onanere er det sådan lidt lysere end det "normale" hud, og efter jeg har onaneret er det blevet rødt, og det som om huden ryger af, som tørt hud. Ved ikke hvad jeg skal gøre? Kan det være svamp, og kan man komme til lægen uden ens forældre ved det, og gøre det så de aldrig kommer til at få at vide ets barn har været til lægen med... Kan man det? Håber i kan hjælpe! Og hvis jeg skal til lægen med det, hvordan får man kontakt med dem? Tid, sted 0.S.V

Svar: 

Hej Anonym

Det er meget svært at sige ud fra de oplysninger du giver, men det jeg kan ikke afvise at det kan være svamp. Men det kan også sagtens være at huden bare er tør fordi du onanerer flere gange om dagen. Hvis det er svamp er det ikke noget der er farligt, men det er fint at få det tjekket hos lægen. 

Du kan finde din læges tlf nummer på dit sygesikringskort (det gule plastikkort) Din læge har tavshedspligt, men det er samtidig sådan at din læge har pligt til at fortælle dine forældre hvis han/hun behandler dig. Men det er også sådan at din læge kan vælge ikke at fortælle dine forældre om behandlingen hvis behandlingen er af meget privat karakter. Eksempelvis kan en læge godt vælge at lade være med at fortælle forældre hvis en pige vil have p-piller og sådan kan det også være at din læge vil tænke og derfor ikke sige noget til dine forældre. 

Jeg synes du skal starte med at ringe til din læge og fortælle om hvordan din pik ser ud. Jeg ved godt det kan være ret akavet, men det er helt naturligt at onanere og det er heller ikke unormalt at man kan få svamp. Så din læge er vandt til at snakke om de her ting, selv om du måske synes det er pinligt. 

Jeg håber du finder ud af det.

Mange hilsner
Niels-Christian

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program