Hjælp

brevkassespørgsmål

Hjælp

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 8 år 9 måneder siden

Hej

for ca 4 uge siden havde mig og min kæreste sex vi brugte godtnok kondom men havde lige haft min mens der og den skulle være kommer igen for to uger siden vi har så haft snakke om det lunne være gået hul på kondomet og vi er meget bange for det og har ikke kunne tag nogle test pga vires forældre ikke må vide noget om vi har sex så vi meget bekymret men for ca 1 uge siden lignede det je. Hvide noget åletblødning i ca 1-4 dag men min mens kom ikke så hvad skal vi gøre

hilsen den bange og forvirede pige

Svar: 

Hej med dig.

Det kan være rigtig træls at opleve ikke at få sin menstraution, når man har haft sex. Det kan gøre, at man bliver meget bange og forvirret, som du skriver, men ofte er det ingenting. Det er rigtig fint, at du skriver herind, så vil jeg prøve at hjælpe dig med, hvad du kan gøre.

Kondomer er ikke helt 100 % sikre, så selvom der ikke er gået hul på kondomet, er det faktisk muligt, at du er blevet gravid - det sker dog meget sjældent, så det er ikke, fordi at du skal gå i panik. Menstraution kommer i de første år meget uregelmæssigt, så derfor skal du ikke nødvendigvis være bekymret, da den kan svinge rigtig meget, og nogle måneder udeblive. Derudover kan det, at man går og er bekymret over, om man er gravid også gøre kroppen stresset, så menstrautionen bliver forsinket. I forhold til det, at du har blødt i lidt tid, kan det også komme meget uregelmæssigt i de første år med menstraution og især, når man har sex. Du skriver, at du ikke tør at tage en test, fordi dine forældre ikke må vide, at du har sex, jeg forstår godt at det måske kan virke grænseoverskridende, da det er noget helt nyt at skulle købe sådan en test. Men man kan købe graviditetstest i de fleste supermarkeder og butikker og derudover på apoteket, og de hænger typisk lige der ved kassen. Der er helt sikkert mange der køber de her tests, så du skal ikke være nervøs over hvad fx kassedamen tænker. Hvis du er bange for at dine forældre opdager dig, kan du vælge at købe en et sted, hvor de ikke normalt handler og hvis du er bange for, at de finder testen derhjemme, kan du for eksempel tage testen på et offentligt toilet eller et sted, hvor du ikke er bekymret for, at der er nogen, der finder den.

Det er rigtig fint, at i begge er så opmærksomme på ikke at blive gravide. Når man har sex, er beskyttelse noget af det, der følger med. Derfor er det rigtig fint, at i er opmærksomme på at bruge kondom og holde øje med menstrautionen.
Jeg håber, at mit svar kunne hjælpe dig.

Med venlig hilsen Signe.

 

SigneMs billede
Signe fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program