Hjælp min søster er ude på et sidespor

brevkassespørgsmål

Hjælp min søster er ude på et sidespor

Hjælp.

Jeg har en søster på 13 snart 14 år. Hun bor ikke hjemme, dog på et opholdssted i Jylland. Jeg bor i København. Vi har fælles far, men ikke mor. Hun blev fjernet hjemmefra da hun var lille, da hendes mor ikke kunne passe godt nok på hende. Jeg på den anden side, bor hos min mor og har et nogenlunde udemærket liv. Hendes tværtimod virker uretfærdigt til tider. Jeg har før i tiden været meget tæt med hende, men det virker som om, at vi er ved at glide fra hinanden. Hun er i sin rebelske periode i sine teenage-år, og det kan til tider være svært at vide, hvad man skal gøre. Min far har næsten lukket øjnene for, hvad der sker, og jeg føler, at jeg står med et ansvar, jeg ikke altid kan bære. Min søster er meget "sex-fikseret", og poster til tider meget seksuelle og grafiske videoer og links på hendes Facebook-side. Jeg synes, at det er direkte klamt at vise på ens væg. Jeg kan se, at der er drenge, der kommenterer diverse ting og tagger hinanden i hendes opslag. På et tidsspunkt blev hendes "crush" tagget, og vennen havde skrevet følgende "Der skal bare hul på" - "Eller gennembor hende" eller sådan noget klamt. Jeg er meget chokkeret, og føler mig magtesløs i sådan en situation. Jeg har lyst til at skrive til fyren og hans ven, at de skal rent ud sagt "fucke af", men jeg er bange for, at det ikke gør andet end, at min søster bliver sur på mig, og trækker sig endnu mere fra mig. Jeg har kort talt med min far om de grafiske ting, hun poster på sin væg, men han siger bare, at han ike ved hvad han skal gøre, og at han bare prøver at se væk fra det. Jeg mener ikke, at det nogen nytte kan have.

Jeg vil meget gerne hjælpe min søster, og jeg er bange for, at der sker hende noget.

Hvad skal jeg gøre? Jeg har prøvet at skrive en lang besked til min søster, og hun blev meget rørt over den. Men jeg tror desværre ikke den har været til mere nytte, end i øjeblikket. Jeg skrev ikke direkte om det grafiske indhold, da jeg ikke turde konfrontere hende med det, i frygt om, at hun vil trække sig fra mig.

Hun brokker sig tit over sit liv, og har svært ved at se det positive ved det. Jeg prøver gang på gang at være optimistisk og opmuntre hende, men jeg tror ikke, at hun vil.

Jeg føler at samfundet har tabt min søster, og at de er ligeglad med hende. Hun har det ikke godt på sit opholdssted, og selvom min far ikke har reageret, som den far jeg synes han burde være, så er han stadig en god og kærlig far. Og jeg mener, at hun vil have det meget bedre hos ham.

Jeg er bange for, at det snart er for sent.

P.S Jeg ville have skrevet inde i en af de andre postkasser, men har trykket forkert, og kan nu ikke gøre det om, uden at slette hele min tekst. :)

Tak.

Svar:

Hej med dig,

Først og fremmest vil jeg rose dig for at du tager ansvar ift. din søster. Det er meget modent og sødt af dig, at tænke på hende, når det virker som om, at alle andre har givet op. Jeg synes også det er meget flot, at du har sendt hende et brev, hvor du har beskrevet din nervøsitet omkring hendes adfærd. Jeg kan godt forstå, at du ikke aner hvad dit næste træk skal være.

Når jeg læser dit brev, er der forskellige ting der kommer op i mit hoved. Jeg har ikke en løsning på dit problem, men jeg har nogle overvejelser over ting du kan prøve, hvis du ikke allerede har forsøgt:

1) Du skriver, at du har snakket med din far om din bekymring angående din søster. Er der mulighed for, at du kan tage en meget(!) alvorlig snak med din far igen? En snak hvor du virkelig beskriver hvor ked af det og bange det gør dig, at det går hende så skidt, og at du virkelig gerne vil, at I kunne se på en løsning sammen. Du kan eventuelt også vise ham det her brev. Sommetider kan det hjælpe at læse hvordan man (i dette tilfælde din far) er blevet beskrevet, og måske han får øjnene op for, at han bliver nødt til at handle. Måske din søster har brug for at komme på et andet opholdssted, væk fra sin omgangskreds? Jeg tror desværre ikke, at det vil være en løsning at din søster kunne bo ved din far, da jeg tror, at hun har brug for at få noget hjælp, før det vil kunne lade sig gøre.

2) Du kan ringe til din søsters opholdssted. Dels fortælle dem om det seksuelle indhold på Facebook og om dine bekymringer. Det er ikke til at vide om pædagogerne ser det hele, og måske vil du kunne hjælpe dem i deres arbejde med at gøre dem opmærksom på problemerne. Derudover synes jeg også du skal gøre det klart for pædagogerne, at de ikke må fortælle din søster, at du har fortalt dem dette, da det for din søster vil kunne føles som svigt, fremfor den hjælp det egentlig er.Det er en meget voksen ting at skulle gøre, og hvis din far er villig til at gøre det, synes jeg helt klart at det er ham, som skal gøre det.

3) Du kan også, snakke med din mor. Måske hun kan hjælpe med en af ovenstående punkter, eller måske hun selv kender et sted I kan ringe hen.

4) Du kan også kontakte noget gratis rådgivning i København. Der findes bl.a. 'Ungerådgivningen', som er et tilbud for unge mellem 12 og 18, som har brug for at snakke om et problem. De har tavshedspligt, men det vil være nemmere for dem at hjælpe dig videre, evt. med nogle kontakter i Jylland, der kan hjælpe din søster, da du kan give flere informationer til dem. Deres hjemmeside er: www.ungeraadgivning.kk.dk. Faktisk har rådgiverne fra Kbh også en chat her på Cyberhus hvor du kan chatte anonymt med dem hver mandag og onsdag. Du kan læse mere om deres chat her

5) Der er også mulighed for at ringe til et andet opholdssted. Måske de vil kunne give dig noget rådgivning, og da de ikke har noget kendskab til din søster, som pædagogerne har, har de måske en mere objektiv holdning til hvad der kan gøres.

Til sidst vil jeg sige, at det ikke er dit ansvar, at din søster får det godt, og selvom det er flot og ansvarsfuldt af dig, at tage ansvar, så er det helt sikkert, at det ikke er en opgave du kan eller bør skal bære alene!

Håber det løser sig for jer.

De bedste hilsner

Christina.