Hjælp mig
Hjælp mig
Jeg har en kæreste, som jeg er lidt bange for. Det virker lidt som om han vil voldtage mig, helt seriøst. Blikket i hans øjne når han tager tøjet af mig, det er helt vldt. Som om han er en tiger. Han er 16, og han drikker tit, jeg har været hjemme hos ham mens han var fuld og vi har tit sex, jeg synes det gør ondt, og jeg er meget bange for ham. Hvad skal jeg gøre? Knus den bange.
Kære bange pige 13 år.
Aller først, det er så godt du skriver og tak fordi du skriver til Cyberhus Lystværelset.
Jeg kan da meget godt forstå, at du er bange for din kæreste når du fortæller, at det er som om han voldtager dig og at du er bange for blikket i hans øjne der er vildt som var han en tiger, når han klæder dig af. Når man (som din kæreste) drikker alkohol, kan der ske en masse ting med ens personlighed (nogle bliver voldlige, andre bliver kærlige), måske bliver man lidt mere modig, voldsom og uden føling for andre. Alkohol og sex er ikke god en cocktail. Sex skal absolut ikke gøre ondt og det ikke godt at være bange for sin kæreste.
Faktisk er det du fortæller et ret groft overgreb på dig og det han gør ved dig er ulovligt. Han er 16 år og du er 13 år. Der findes en lov, som beskytter børn under 15 år, som er den kriminelle lavalder. Du skal vide, at din kæreste rent faktisk kan blive straffet for, at I har samleje, hvis du melder ham til politiet.
Jeg vil på det kraftigste opfordre dig til, at tale med dine forældre eller en anden voksen, om det du har oplevet og oplever sammen med din kæreste. Hvis det på nogen måde er muligt, vil jeg af hele mit hjerte råde dig til, at få hjælp til at få stoppet det der sker. Det kan være svært, at stoppe selv netop fordi du er bange for ham. Det kan være meget godt at få hjælp fra en voksen til, at lære at sige fra og passe på sig selv.
Du skal vide, at du altid kan logge ind på Cyberhus chatten, hvor du kan tale med en voksen om det. Her er der hjælp at hente, hvis du ikke har andre, ikke tør eller kan tale med andre!
Hilsen Mette