hjælp anden gang
hjælp anden gang
hej! jeg skrev til jer for et par dage siden om hjælp med at nyde sex og der havde jeg kommet til at skrive mit køn var dreng og jeg er altså en pige, så jeg fik et forkert svar. så nu sender jeg spørgsmålet igen. :D HEJ. jeg har et lille problem, som jeg håber i kan hjælpe mig med. jeg har en helt vidunderlig kæreste som jeg har været sammen med i snart 15 måneder. vi har et dejligt forhold og har ret tit sex. men problemet er bare at jeg ikke rigtig nyder sex. han kommer altid når vi har sex, men jeg kan ikke rigtig mærke noget. hverken at det kilder eller noget andet. jeg kan godt lidt at have sex, bare følelse at han er inde i mig er dejlig og høre ham stønne. jeg vil bare ønske at jeg ville nyde det lidt mere og min kæreste kan mærke på mig at jeg ikke synes at det er så dejligt og vi har også snakket om det og vi ved ikke hvad vi skal gøre. jeg kan heller ikke få orgasme, når han laver noget med mig. jeg kan godt ryste i kroppen og ligge uroligt, når han laver noget på mig, men jeg føler ikke at jeg får en orgasme og det vil jeg gerne. efter vi har haft sex er han selvfølgelig træt og kan ikke mere, mens jeg ikke er træt eller noget. han får også rigtig hurtig udløsning, vi har tit kun sex i 5-6 min. inden han kommer og det er heller ikke så sjovt og det synes han heller ikke. han bliver faktisk sur på sig selv og det vil jeg ikke have. jeg håber i vil svare på mine spørgsmål hilsen den hjælpeløse.. PIGE :)
Hej hjælpeløse pige, 16 år,
Så prøver vi igen... jeg vil gerne hjælpe dig, men som du selv siger, så ramte jeg nok lidt ved siden af idet du kom til at vælge dreng under køn... Super du skriver ind igen, så kan vi få rettet op på det hele. Jeg vil prøve at svare fra bunden af, uden at skæve til hvordan jeg svarede på spørgsmålet første gang, men der er en risiko for at noget af det jeg skriver er det samme. Nogle af tingene er rimeligt universelle... i mine øjne.
Lad mig starte med at skitsere, hvad jeg tror er vigtigt for at man kan nyde sex, og så bagefter gå i dybden med det. Hvis der så er noget, hvor du føler dig helt sikker, kan du springe videre... Jeg forudser, jeg godt kan komme til at skrive en del til dig.
Nå, men lad os springe ud i det... Jeg tror noget af det mest vigtige for god sex er tryghed, at kende sig selv og sin krop, en hvis grad af ikke at tage det for tungt og dit mål ved sex...
Trygheden handler i sig selv om at du virkelig kan lide at være intim med ham, at du føler at du kan stole på ham helt og igennem. Grunden til at det er vigtigt er at det er rigtigt svært at give sig hen til nogen man ikke stoler på og jo mere du kan give dig hen, jo mere du kan give dig hen og glemme verden omkring dig, jo mere kan du opleve sex, og dermed få mere ud af det.
At kende sig selv og sin krop betyder i første omgang at du ved hvad du kan lide og hvad der tænder dig. At du ved hvordan du kan lide at blive rørt eller stimuleret. Hvis du selv ved det, kan du guide ham til at gøre det rigtigt. Hvis du ikke ved det helt, så er det bare at komme igang med at røre dig selv, og finde ud af det.
Hertil hører at hvis det viser sig at du bedst kan lide at han kæler for dig eller noget andet, så brug mere energi på forspillet. Alternativt onaner selv mens han er oppe i dig, det er kun 10% af alle kvinder der kan få orgasme ved ren penetrering.
Ikke at tage det for tungt er en klodset formulering, men jeg ved ikke helt hvad jeg ellers skulle kalde det. Sagen er den, at jo mere perfekt-sex-som-i-film du stiler efter, jo mere kommer du til at lægge mærke til fejlene og dermed glemmer du at give dig hen til ham. Det er okay at man begår "fejl" under sex, og det er efter min bedste overbevisning okay at grine af det sammen.
Dit mål synes jeg at kunne huske at skrive noget om sidste gang. Det behøver død og pine ikke være orgasme her og nu, men måske bare at kunne slappe af og hygge dig. Problemet er lidt det samme, som når en fyr har præstationsangst, frygten for at det går galt for det til at gå galt. Og arbejd dig fremad imens du selv lærer din krop bedre at kende, så tror jeg nok det skal komme på et tidspunkt.
Til sidst, så kommer jeg nok til at gentage mig selv angående at din kæreste kommer lidt hurtigt ifølge jer. Som sagt er det gennemsnitlige samleje 5½ minut, men han kan øve sig med knibeøvelser, eller ved at trække sig ud og gå tilbage til forspillet lidt, for at holde lidt længere.
Jeg håber vi ramte rigtigt denne gang, ellers skriv bare igen...
MVH
Sune