Heyyyy, er min penis stor i min alder?

brevkassespørgsmål

Heyyyy, er min penis stor i min alder?

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 8 år 1 måned siden

Jeg kom muligvis til at fortælle nogen hvor stor min pik den var, og nu går de heletiden og siger "Min pik er 19 cm" fordi jeg har sagt det til en som tydeligvis fortæller det videre. Jeg synes det er ret irreterende at de siger det, endda foran nogle af pigerne, som bare griner med. Jeg vil ikke skyde skylden på vedkommende, det var jo bare min fejl at re det. Men er det fordi de synes det er sjovt eller er de jaloux or what?

Svar: 

Hej med dig

Det er svært at sige hvorfor de siger det videre, da jeg ikke rigtig kender situationen eller dem der siger det videre. Måske synes de "bare" det er en fed ting at kunne sige videre, fordi alt det her med sex, og hvordan kroppen udvikler sig er ret spændende når man står midt i puberteten. 
Jeg kan godt forstå, hvis du synes det er irriterende, og derfor synes jeg også du skal sige det til vedkommende. Hvis du har fortalt hvor stor din pik er, i fortrolighed til en anden, kan jeg ikke se hvordan det kan være din skyld at vedkommende siger det videre. Det er selvfølgelig den der vælger at sige det videre, der har ansvaret for at stoppe. Så jeg synes da du skal overveje at bede vedkommende om at stoppe, hvis du føler dig generet af det.

Titlen på dit spørgsmål er et lidt andet spørgsmål end det du egentlig skriver om, men jeg går ud fra at du også er nysgerrig på det med størrelsen.
Det med alder er umuligt at sige noget om, da nogle udvikler deres pik meget tidligt i puberteten, og andre først er færdigudviklet som 20-21 årig. Med en pik på 19 cm er din pik en anelse større end gennemsnittet, der er mellem 10-18 cm.

Bedste hilsner
Niels-Christian 

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program