hey

brevkassespørgsmål

hey

brevkassespørgsmål af
engmark
15 år
Oprettet 8 år 3 uger siden

hej jeg har fået sagt til en pige fra min klasse at min pik er 21 cm slap og det er også rigtig nok men nu ved hele klassen det. der er flere og flere piger der gerne vil se den men jeg har ikke lyst til at vise den hvad skal jeg gøre

Svar: 

Hej med dig,

Jeg kan godt forstå at du synes, at det kan være svært at vide hvordan du lige skal reagere og hvad du skal gøre. Jeg tror alle kender til at komme til at sige noget, som man ikke havde regnet med at andre skulle vide, og lige pludselig så står man i en svær situation. Det er ikke rart. Jeg vil også sige, at jeg ikke synes, at det er okay, at hende pigen fortæller det videre, men det kan man desværre ikke altid styre.

Selvom det kan være svært at tænke så langt inden man siger noget, så kan det være en god ide at tænke over hvem man vælger at fortælle personlige eller vigtige ting til, netop fordi man ikke kan sikre sig, at det ikke ryger ud så alle ved det. Det kan man bedre styre og føle sig sikker i hvis det er en god og tæt ven man fortæller det til. Det hjælper naturligvis ikke på, at det allerede har spredt sig til hele klassen, men det kan nu alligevel være godt at tænke over i fremtiden.

Jeg vil gerne understrege, at det ALTID er dig selv der bestemmer over hvem der skal se hvad på din krop og hvem der ikke skal. Det betyder også, at det ALTID er i orden at sige nej, når folk spørger om de må se. Det er fuldstændig op til dig. Jeg kan godt forstå det kan være svært, men det er vigtigt at vide, at man altid har lov til at sige fra.

Ofte når sådan nogle "rygter" spredes, så varer det et stykke tid og så går det heldigvis over. Jeg ved godt, at det kan være svært at tænke på den måde, når du står midt i det, men jeg håber, at du kan huske på det, tage en dyb indånding, og så tænke på at det nok snart er noget nyt alle pigerne går op i i stedet for.

Måske kunne du prøve i det næste stykke tid at undgå situationer hvor pigerne har mulighed for at spørge dig om det. Måske kunne du sørge for at hænge ud med drengene  i frikvarterene eller sætte dig ved siden af dine drenge klassekammerater i timerne. Bare lige indtil at pigerne ikke spørger længere. Det kan være okay at gøre sådan, hvis det gør det hele lidt nemmere for dig. Det skal selvfølgelig ikke betyde, at du ikke skal være sammen med dine pige venner, men måske bare lige indtil det det hele har lagt sig lidt igen, kan du undgå at hænge for meget ud med pigerne? Det skal selvfølgelig være helt op til dig. Det kan kun du vurdere om ville være en god ide.

Jeg håber du kan bruge mit svar - og så håber jeg at det hele går i sig selv inden alt for længe!

Med venlige hilsner,

Astrid

Astrids billede
Astrid har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program