hehe... Damn.

brevkassespørgsmål

hehe... Damn.

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 8 år 5 måneder siden

Hej brevkasse! :D Jeg er en dreng der fylder 15 næste år og som rent ud sagt er RIGTIG pige glad. jeg gør nok lige som alle andre dreng i den her alder og kigger lidt her og lidt der når pigerne ikke ser det self. men any way, nå når jeg engang får kæreste på og vi kommer til alt det der kæreste pjat man nu laver, er jeg helt væk. jeg ved hvor jeg skal holde dem og kramme, men kysse og nusseri ved jeg ikke særlig meget om. Vis i kunne hjælpe mig lidt med hvad jeg skal gøre måske i sengen når man ligger og hygger eller til fester som jeg engang imellem går til. (Jeg snakker ikke om sex eller anden form for samleje her... jeg skal jo være parat først!) 'LoverBoy' xD Go' jul og godt nytår. ;)))

Svar: 

Hej Loverboy.

Tak for dine spørgsmål, det lyder bare som om du gerne lige vil have nogle gode råd til hvordan man kæler og hygger med sin pige - uden at der skal være sex. Jeg vil meget gerne prøve at svare dig og jeg synes det er fedt du venter med sex, til du (og din pige) er klar.

Der er jo heldigvis en masse du kan gøre, som både er romantisk, frækt og bare hyggeligt.

Det er en god ide at starte med at holde i hånd og kramme. Det kan faktisk føles rigtig dejligt, når man er vild med hinanden. Når man ligger eller sidder tæt, så kan man også ae. Mange piger kan lide at blive aet på ryggen, på armene og i ansigtet. Det kan være forskelligt fra pige til pige, men når du lærer dem at kende, så kan du mærke det på dem.

Når du skal kysse en pige, så start bare med at bruge dine læber ligeså stille - det er ikke altid så rart bare at få stikket en tunge ind i munden. Brug tungen stille og roligt og se om dig og pigen ikke kan finde en rytme, sådan at tungen ikke bare stikker til den anden tunge. Det kræver lidt øvelse og alle gør det forskelligt, så der er egentligt ikke noget som er rigtigt eller forkert.

Hvis du synes der skal ske mere end lidt kyssen, krammen og kælen. Så kan du prøve at udforske pigens krop udenpå hendes tøj - hvis hun har lyst til det. Du kan føle på hendes bryster, hendes baller eller mellem hendes ben. I kan også ligge meget tæt og kysse - du kan ligge imellem hendes ben og på den måde kan i mærke hinanden og forestille at det kunne være uden tøj på.

Det skal alt sammen være i dit og pigens tempo, der er ingen grund til det skal gå for stærkt. men nusseri og kælen er altid dejligt. Det kan blot være en kys på kinden, ae på hendes ryg imens i står ved siden af hinanden. Ae hendes hår og kigge dybt i øjnene.

Prøv at tænke på hvad du selv synes virker rart. Det skal jo helst virke naturligt og du behøver slet ikke kunne alle små scoretricks - du skal bare være dig og være kærlig som du har lyst til.

Jeg håber du kan bruge svarene og håber du får et dejligt nytår.

Mange hilsner fra Bibi

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program