At have sex med en ven

brevkassespørgsmål

At have sex med en ven

brevkassespørgsmål af
Anonym
20 år
Oprettet 11 år 10 måneder siden

Hej mit navn er Morten. Skal lige siges jeg er homoseksuel. Jeg havde en drøm i nat, hvor jeg gerne ville have hjælp til nogle ubesvaret spørgsmål hensyn til min drøm. Jeg har en rigtigt god ven, og jeg drømte at ham og jeg (min ven er også homoseksuel) sad ude på badeværelse gulvet og snakket også pludselig opstod der kemi også begyndte vi og kysse også endte det med vi havde sex sammen og jeg ser ham som en dejlig ven, så synes det er forkert at drømme sådan noget? Også efter vi havde haft sex, sad vi bare og kiggede på hinanden også pludselig kunne jeg hører nogle ude i køkkenet og det var så min mor. Så fik vi travlt med at få tøj på. Men selve sexen var helt fantastisk og det føltes godt! Og bekræftelsen og nærheden var helt perfekt. Jeg drømte vi var nøgne og han sad ovnen på mig og vi kyssede og havde samleje i et godt stykke tid og vi var meget tændte det. Men kort tid efter, menes jeg at kunne huske at min ven sagde, jeg ville ikke mere? Og det gjorde mig forvirret, fordi vi var jo færdig på det tidspunkt? Jeg håber i forstår min drøm. Men mit spørgmsål er så? Er det normalt med have sex drømme om sin gode ven og budskabet med drømmen, hvad er den. Siger drømmen jeg skal springe ud i det? Med min ven?

Svar: 

Hej med dig...

Det var da en spændende drøm du har haft og dejlig, lyder det til..

Ja, det er fuldstændig normalt at have erotiske drømme om en ven og om du skal gøre noget ved det, ja det er lidt mere usikkert. Og jeg er ikke drømmetyder, så jeg kan nok ikke fortælle dig med sikkerhed, hvad din drøm betød, men nu skriver jeg lige, hvad jeg kommer i tanke om og så kan det være det kan sætte nogle tanker i gang hos dig.

Det lyder til at jeres venskab er super dejligt, og derfor er det også stærke følelser der er imellem jer. I snakker måske også om personlige ting og på den måde kender hinanden rigtig godt. Det er lidt de samme ting som også skal være der hvis man er kærester..

Og derfor er der heller ikke altid så langt fra venskab til den ande slags kærlighed, og specielt ikke hvis man også synes den anden er tiltrækkende rent fysisk. Men det betyder jo ikke at man skal blive kærester eller have sex med alle sine gode venner. Så er det ikke sikkert man har så mange gode venner tilbage efter et stykke tid.:)

På den ene side er det helt normalt at have erotiske drømme om en god ven og det kan bare være det. Lidt sjovt og måske bare et udtryk for at man holder rigtig meget af den person. På den anden side, kan det være, at der er ved at udvikle sig nogle andre følelser, der går fra venskab til kærlighed, og så skal man tænke sig om. Fordi det er ikke altid nemt at bevare sit venskab, hvis man begynder at være sammen og måske bliver kærester på et tidspunkt.

Så jeg har et par forslag til dig..

1. Jeg synes du skal slå koldt vand i blodet og læg mærke til om du får flere af den slags drømme, men også om du udvikler stærke følelser for din ven når i er vågne og sammen. Hvis du oplever det, så skal du begynde at tænke på, om dine følelser er så stærke, at du har lyst til at få det sagt til ham og at det måske kan udvikle sig til et forhold.

2. Drømme er underlige og sommetider skal man ikke lægge alt for meget i dem. Drømme er en måde vi bearbejder vores indtryk og følelser. Din drøm kan sagtens bare betyde, at du holde rmeget af din ven og at det skal blive ved med at være et dejligt venskab. Og så kunne du enten bare smile af det og beholde det som en dejlig drøm, eller du kan også dele det med ham og I kan måske grine lidt af det sammen og blive enige om, at det bare betyder at jeres venskab er dejligt.

Så prøv at se tiden lidt an og så mærk efter nede i maven, så kommer svaret nok til dig.

Venlig hilsen
Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program