højlydt kæreste

brevkassespørgsmål

højlydt kæreste

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 13 år 3 måneder siden

Hej Cyberhus. Jeg er en dreng på 15. Jeg har en kæreste, også på 16, som jeg er meget glad for. Problemet er at hun er meget højlydt under sex, og jeg vil gerne spørge om det er almindelig for piger. Jeg har aldrig haft andre kærester så jeg har ikke noget at sammenligne med. Hun stønner, hviner, skriger, græder og råber frække ord. ”Knep mig, knep mig” er blot et af de mere milde udtryk. Jeg bruger aldrig selv den slags ord – det gør man ikke i min familie – og hun gør egentlig heller ikke selv til hverdag. Det er værst med råberiet i tiden op til orgasmen og under selve orgasmen. Det betyder at jeg ikke bryder mig om at have sex hjemme hos mig, selv ikke når jeg er alene hjemme. Vi bor i lejlighed, og der er meget lydt og jeg er bange for naboerne skal høre det. Ude i naturen eller andre steder tør jeg heller ikke. Alle kan jo høre det. Så vi er faktisk kun sammen på hendes værelse, når hun er alene hjemme. Hun bor i hus, og værelset vender ud mod haven, og jeg sørger for vinduet er lukket, når vi skal have sex, og så håber jeg ikke nogen hører det. Det kom dog over os en enkelt gang mens hendes forældre var hjemme. Jeg knappede bare hendes bukser op og gav hende finger nede i bukserne, men alligevel blev hun så højrystet, at jeg måtte lægge en pude over hendes ansigt. Alligevel var jeg bange for hendes forældre havde hørt det, men fjernsynet gik heldigvis, og de sagde i alt fald ikke noget. Til daglig er hun faktisk en helt almindelig stilfærdig pige. Jeg har prøvet at snakke med hende om det, og hun lover også at prøve at dæmpe sig, men hun glemmer det når hun bliver ophidset. Jeg selv er lydløs under sex bortset fra et lille gisp når jeg kommer. Ellers har vi det rigtig godt sammen og jeg holder uendelig meget af hende, og jeg synes også hun er smuk og det er dejligt hun er livsglad, men jeg må indrømme skrigeriet går mig lidt på nerverne. Er det mig der er snerpet og kedelig? Kan jeg gøre noget for at forbedre situationen. Kan hun måske vokse sig fra det? Jeg skal lige sige at skrigeriet er lige slemt om vores sex foregår med penis, fingre eller tunge. Hilsen N

Svar: 

Kære N.

Tak fordi du skriver til os i Cyberhus.

Det er meget forskelligt hvor meget lyd man sætter på under sex, og der er ikke noget der er mere rigtigt end andet. Der er lige fra et lille gisp , som du selv oplever til hvin, gråd, frække ord og skrigeri.

Du behøver absolut ikke være hverken snerpet eller kedelig fordi du gisper lidt. Det kan være mindst lige så godt og dejligt. Du er måske bare blufærdig, måske genert over at andre kan høre I har sex og tænker over hvad andre tænker. Måske oplever du at sex er meget privat og at man tier stille, andre som din kæreste er mere fri og ligeglad med hvad andre tænker. Jeg ved ikke om hun vokser fra det. Egentlig vil jeg ikke håbe det fordi det lyder som om det er dejligt. Men på den anden side er det ikke så godt at det går dig på nerverne. Så mit råd kunne være at I prøver at dyrke sex hvor I kigger dybt i hinandens øjne. Se på hende og hun ser på dig. Sig stille til hende at hun kan prøve at trække vejret gennem næsen.

Det er rigtigt godt du snakker med hende om dine tanker og det du oplever. Husk på at I begge skal have det godt med det I laver.

Hvis du har brug for mere hjælp, så skriv til os igen.

De bedste sommerhilsner Mette

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program