Højdeforskel

brevkassespørgsmål

Højdeforskel

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 10 år 5 dage siden

Hej, jeg har det her problem at min kæreste er super sexet og elsker ham og vi har god sex.

Men vi har altså 37 cm i højdeforskel, for han er virkelig høj og jeg er virkelig lav. Ville spørge om i havde nogle stillinger der gjorde det nemmere? For ofte skal han gå i knæ eller jeg skal i stiletter, eller han skal løfte mig(hvilket faktisk er frækt nok), eller hvis han skal tage mig op ad væggen, så er jeg nødt til at sidde på etbord i stedet.. Ville spørge om i har nogle gode ideer til stillinger eller anderledes sex som gjorde det lidt nemmere.

Svar: 

Hej med dig

Det er dejligt at høre, at dig og din kæreste er så glade for hinanden!

Jeg kan godt forstå det kan være irriterende, at det ikke altid er nemt at få det til at fungere på grund af højdeforskellen mellem jer. Det lyder til, at I allerede har fundet et par teknikker der kan få det til at lykkes og det er jo super godt! De ting du nævner er sex når I står op, så jeg har forstået det sådan at det mest er i de tilfælde problemet opstår.

Generelt er stående sex lidt sværere end liggende sex, fordi det kræver mere styrke, balance og koordination, så I er ikke de eneste der finder det vanskeligt. Det er klart at stor forskel i højden gør det endnu mere vanskeligt.

Man kan desværre ikke gøre så meget ved at I har 37 cm imellem jer, så det er noget med at finde de teknikker, der lykkes til trods for afstanden. Som du selv skriver så kan han måske løfte dig, eller du kan sidde på et bord. I kan også prøve med en skammel eller andet du kan stå på som kan få dig lidt op i højden. 

Jeg håber, at det gav lidt inspiration og at I finder ud af det!

Med venlig hilsen Astrid

Astrids billede
Astrid har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program