Gøre det perfekt

brevkassespørgsmål

Gøre det perfekt

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 13 år 3 måneder siden

Hej.. jeg ved godt det lyder dumt... Men jeg har en perfekt kæreste... Hvordan kan jeg give ham den mest perfekte aften? og hvordan kan man gi det bedste Blowjob? og Handjob? nogen råd..? plz svar hurtigt, da vi skal være sammen snart :)

Svar: 

Hej pige 16 år.

Jeg synes ikke det lyder dumt at du skriver, du har en perfekt kæreste og det lyder heller ikke dumt at du gerne vil give ham den mest perfekte aften. Det fortæller mig at du nok er en pige som stiller ret store krav til dig selv om og at det du gør helst skal være perfekt for at være godt nok. Jeg kunne godt tænke mig at sætte tingene lidt i perspektiv og spørge dig om hvordan du vil lave en dejlig aften for din kæreste?, (tænk på det inden du læser videre)...............................................................hvor I f.eks laver noget sammen som han godt kan lide og som også gør dig glad (ikke nødvendigvis med formål at det skal være en perfekt aften, fordi det stiller også meget store krav til din kæreste om at han skal være perfekt) Jeg tror det er væsentligt, at du er dig selv med de gode og mindre gode sider du indeholder. Ved at vise ham hvem du er, både perfekt og "uperfekt" (læs med de fejl vi nu alle går rundt og laver, som faktisk giver livet en nuance). En lang smøre om at tingene kan være gode nok selvom de ikke er perfekte. Faktisk er der opstået ret mange gode ting ud af fejl og uperfekte ting. Pennicillin opdaget ved en fejl;-). Så moralen er det behøver ikke være perfekt for at være godt!

Jeg vil gerne prøve at fortælle dig hvordan du kan give din kæreste et blowjob og handjob. Blowjob: Penishovedet er det allermest følsomme område på drengens kønsorgan, det svarer til pigens klitoris. Så når du rører ved eller slikker "hovedet", så tænk på hvor følsomt det er. Nogle drenge synes det er det rart at blive slikket fra roden - op til spidsen, både med læber og tungen. Det er rart når det er mundvand, så det glider når du slikker ham. Nogle drenge kan godt lide at man kigger dem i øjnene. Det kan opleves som frækt at opleve en pige med hans penis i munden. Det er en god ide at bede din kæreste give dig respons på det du gør ved ham, så du finder ud af hvad han godt kan lide. Hvis han slikker dig, kan du også være tydelig ved at fortælle ham hvad du godt kan lidt han gør og hvad der er mindre godt. 

Handjob: Der er lige så mange forskellige måder at lave handjob på som der er drenge. Nogle kan godt lide spændingen ved at pigen gør det på hendes måde, andre er mere afhængige af at handjobbet bliver gjort som han selv gør det. Mit råd til dig er, at du kan prøve dig frem ved at variere hvor meget du klemmer om penis, varierer hastigheden hvormed du bevæger hånden, varierer hvor du holder din hånd når du onanerer. Hvis du vil lære hvordan han onanere, kan du spørge ham om du må se på, for at lære! Prøv og lad ham fortælle dig hvad han vil have mere af...

Jeg håber du kan bruge mit svar, som langt fra er perfekt, fordi jeg har lagt op til at du drager dine egne erfaringer og springer ud i at overvinde din egen trang til perfektionisme.

Skriv endelig igen hvis du har brug for det.

De allerbedste sensommerhilsner Mette.

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program