Grænsen
Grænsen
hej jeg er en dreng på 12 år jeg ved (takket være denne hjemmeside :)) at man skal være 15 for at have sex. Men hvor går grænsen fra at nusse til at have sex. Det haster ikke, men vil rigtig gerne vide det. På forhånd tak
Hej dreng 12 år.
Tak fordi du skriver til os i Cyberhus.
Der er ikke noget entydigt svar på dit spørgsmål. Med det mener jeg, at for nogen er grænsen at nusse og kysse, for andre er grænsen at røre uden på tøjet, for andre er det okay at røre inden under tøjet. Her er det meget vigtigt at tale med den man er sammen med, om hvor ens egne grænser går. Det er vigtigt at mærke efter hvad der sker indeni en. Føles det man gør rigtigt eller føles det som om, det er bedre at vente!
Så mit svar til dig er, at det er vidt forskelligt hvor grænsen går fra at nusse til at dyrke sex (der hvor man har samleje). Det finder man ud af sammen ved at tale om det man oplever og hvordan man har det med det.
Jeg håber du kan bruge mit svar, ellers er du velkommen til at skrive ind igen.
Sommerhilsner Mette.