Graviditetstest vist for klassen del 2

brevkassespørgsmål

Graviditetstest vist for klassen del 2

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 13 år 2 måneder siden

Hej Mette. tak for dit mega gode råd, det hjalp mig!! Jeg fik den smukkeste lille dreng med kejsersnit, i sjette måned. Og mig og mine forældre har fundet den skønneste plejefamilie. De er virkelig søde og åbne over for sådan nogle fjolser som mig der ikke kan finde ud af at beskytte sig selv. Jeg ser Jimmy en gang om ugen under opsyn (babyen hedder Jimmy) Det er en dejlig løsning for jeg har ikke været nødt at dræbe nogle baby og så skal jeg ikke selv stå med det store ansvar at opfostre Jimmy selv, men angående Jimmys far, har mig og mine forældre fået en lang snak med ham og hans forældre. Hans forældre skældte ham rigtig meget ud. Efter vi havde snakket længe begyndte de voksne at snakke voksen snak som FX om Frederik ( Min x) også skulle have kontakt til Jimmy. Frederik og jeg gik op på hans værelse. Han holdte om mig. Han begyndte at græde. Han sagde at han var ked af det og undskyld, og at han ikke skulle have presset mig til sex. Jeg har ikke tænkt mig at gøre noget ud af det med at aldersforskellen og at det er ulovligt. Frederik vil gerne være med til at se Jimmy, så for mig er det bare godt. Jeg elsker stadig Frederik meget højt. Og vi var stadig kærester da jeg fandt ud af at jeg var gravid, men da jeg opdagede at jeg var gravid holdt vi helt op med at ses. Og nu er vi kærester igen. Siden har jeg skiftet skole da de andre var begyndt at blive kolde over for mig.

Svar: 

Kære du.

Af hjertet tillykke med din dreng Jimmy. Hvor er jeg glad for at høre fra dig, tak for det. Du har virkeligt været i mine tanker.

Det er skønt, at høre du har fundet den bedste løsning for dig. Jeg er så glad for at høre, at dine forældre har hjulpet dig. At du har fået barnet og har fundet en plejefamilie som vil hjælpe, det er smukt. Jeg er glad for at høre, at du og din kæreste kan finde ud af at være kærester igen. (dette må I have lært en masse af:-)! Du har virkeligt tacklet det flot.

Masser af varme til dig Frederik og lille Jimmy.

Hilsen Mette

 

 

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program