gravid men på p-piller?

brevkassespørgsmål

gravid men på p-piller?

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 8 år 10 måneder siden

Kære cyberhus.

Jeg er netop startet på p-piller(cilest), jeg fik min mens om mandagen og tog efterfølgende en pille hver dag til om søndagen. Jeg havde sex med min kæreste søndag efter jeg havde taget pillen om søndagen. Det var meningen, at han skulle lave pull-out før han kom, men kom ved et uheld inden i mig. Nu er jeg meget nervøs, for mim læge sagde, at p-pillerne først ville have virkning, når mins sluttede, altså efter cirka 7 Dage. Min menstruation sluttede på 5. Dagen, og jeg har flere steder læst, at man burde opnå fuld beskyttelse fra første cyklus dag. Jeg ved godt, at jeg teknisk set først gjorde det efter jeg havde taget min 7. pille, men er stadig nervøs... kan jeg være gravid? 

Svar: 

Hej med dig.

Du er langt fra den eneste pige, som har prøvet at være bekymret for om man mon er gravid, og særligt når man starter på p-piller, så er det helt naturligt, at du er nervøs for, om du nu også er helt beskyttet fra start. Og jeg kan også godt forstå, at du er lidt i tvivl om, du skal tage udgangspunkt i, hvad din læge har sagt ift sikkerheden eller ud fra hvad der står på nettet.

Du skriver, at du har taget den første p-pille på din første menstruationsdag, og hvis du har taget dem hver dag siden, så vil jeg mene, at burde være fuldt beskyttet. Når du så har taget alle dine p-piller i pakken, så vil du også være beskyttet i din 7 dages pause. Så ud fra hvad jeg kan læse mig frem til, så vil jeg altså mene, at risikoen for at du er gravid vil være meget lille. Du kan eventuelt prøve at kigge i indlægssedlen i dine p-piller. Der burde stå lidt om, hvornår du er beskyttet. Hvis du stadig er meget i bekymret for det, så kan du prøve at tage en graviditetstest. Du kan købe en på apoteket, Matas eller i et supermarked. Graviditetstests er næsten 100 % sikre, og du får resultatet lige efter du har taget testen. Hvis du gerne vil tage en test, så kan det godt føles lidt skræmmende og det er naturligt at blive lidt nervøs, og så kan det være godt at være sammen med en, som du har det godt med, når du tager den. Det kan fx. din kæreste eller en god veninde. Men som sagt, så er jeg ret sikker på, at du ikke er gravid.

Mange hilsner
Pernille

PernilleBs billede
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program