Gravid?!

brevkassespørgsmål

Gravid?!

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 9 år 2 måneder siden

Hej. 

Da jeg i forgårs glemte at tage min P-pille, havde jeg sex med min kæreste om aftenen - (Jeg plejer at tage P-pillerne der). Da jeg først opdagede det ved 17:00 tiden dagen efter, tog jeg først den ene, og så gik der nok 5 min til jeg tog den anden, da jeg først lige ville læse omkring det. Dagen efter havde min kæreste og jeg igen sex, og jeg tænker på om det kunne øge risikoen, når vi ikke brugte kondom? vær sød at svare hurtigst muligst. 

Kh en meget bange teenager. 

Svar: 

Hej med dig.
Jeg kan godt forstå, at du er bekymret for om du nu kan være blevet gravid. Det kan være ret svært at finde ud af, når man glemmer at tage sin p-pille.

Det er rigtig nok, at du skal tage pillen så snart du har opdaget, at du har glemt at tage den, selvom det betyder at du skal tage 2 på en dag. Men når der er gået mere end 12 timer fra du burde have taget pillen, så kan du desværre ikke regne med, at de beskytter dig mod graviditet. Derfor skal du faktisk bruge kondom i den næste uge, for at være helt sikker på at du ikke bliver gravid. Men det lyder til at I har haft sex uden kondom efterfølgende, så derfor er jeg faktisk lidt usikker på, om du egentlig er beskyttet. Men dermed ikke sagt, at du er gravid. Afhængig af hvilken uge du er i, i din cyklus, så vil risikoen enten stige eller falde. Jeg kan anbefale dig at tage et kig på den her side, som forklarer det lidt mere grundigt.

Hvis du er meget nervøs for om du er gravid, så kan du tage en graviditetstest, som hurtigt kan fortælle om du er gravid. Du kan også ringe til din læge og fortælle om din situation, og så kan lægen vurdere om du skal have lavet en test hos ham eller hende. Men igen, så er det slet ikke sikkert at du er gravid!

Jeg håber at du kan bruge mit svar.

Mange hilsner
Pernille

PernilleBs billede
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program