Gravid

brevkassespørgsmål

Gravid

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 14 år 8 måneder siden

Hej Det er bare jeg er virkelig bange for at jeg er gravid men vil lige se mulighederne ... hvor gammel skal man være for at få abort og hvor får man det lavet ? er det bare ved lægen eller en speciel klinik? skal forældre være involdveret når man er under 18 ?` håber i kan hjælpe mig og ¨på forhånd tak

Svar: 

Hej pige, 14 år

Det er rigtig fint at du skriver herind med dine overvejelser. Jeg skal forsøge at svare på dine spørgsmål så præcist som muligt.

1. Der er ikke nogen grænse for hvor gammel man skal være for at få foretaget en abort.
2. Aborter bliver foretaget på hospitaler og på det der hedder gynækologisk afdeling. Nogle gange skal man indlægges, men det er ikke altid.
3. Det er din læge der henviser dig til gynækologisk afdeling og når du er under 18 år skal din læge vil orientere dine forældre. Der kan være tilfælde hvor han ikke vil gøre det, hvis han mener at det ville være bedst for dig. Men det er noget du bliver nød til at snakke med din læge om.

Du skriver ikke så meget om hvorfor du tror du er gravid, men for at være sikker, synes jeg du skal købe en graviditetstest på apoteket og teste det derhjemme. Den koster omkring 70 kr.

Jeg kender ikke dit forhold til dine forældre, men jeg vil alligevel råde dig til at få snakket med dem. Det er meget at gå rundt med alene og det er rart at få en voksen til at hjælpe dig og støtte dig, hvis du er gravid og skal til lægen.

Jeg håber du kan bruge mit svar...

Bedste hilsener,

Henriette.

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program