G-streng eller ej.

brevkassespørgsmål

G-streng eller ej.

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 11 år 5 måneder siden

Hey. Jeg er en pige der går i ret stramt tøj (Altså skinny jeans osv) Jeg syntes stramme bukser passer bedre for min figur. Men anyway... Jeg vil gerne ud og skaffe mig nogle G-strenge fordi de gør at man ikke kan se trussekanten + nogle af dem er ret sexede og jeg kunne godt tænke mig at føle mig mere sexet foran min flirt. MEN så er der problemet med min mor der altid tjekker i mine skuffer og hun er imod at jeg har sexet undertøj. Selvom jeg har forklaret hende at jeg bare ikke vil have tydelige trusse kanter. Jeg har prøvet at gemme dem fra hende en gang før, men hun fandt dem og gemte dem fra mig. Såååå... Hvad skal jeg gøre skal jeg droppe at prøve at skaffe nogle igen eller hvad?....

Svar: 

Hejsa

Tak for dit spørgsmål.
Jeg kan godt forstå du synes, at din figur bliver flottere i g-strengs-trusser og at du har lyst til at føle dig mere sexet, er helt okay og meget almindeligt.

Det kunne godt lyde lidt som om at din mor holder rigtig meget af dig (som de fleste mødre gør :-)), og at hun blot beskytter dig mod de ting der venter en når man går fra barn til voksen. Måske du bare er blevet lidt hurtigere "mere voksen", end hun har kunnet følge med i.

Men jeg synes ikke du skal købe dem, uden at fortælle det til din mor, eller prøve at skjule det. Dette vil blot skabe mistillid fra hende.

Jeg synes derfor du skal sætte dig ned sammen med din mor, under en hyggelig stund, og fortælle hende at g-strenge er helt normalt, og at det kun er fordi du føler dig bedre tilpas i dem - intet andet. Du kan eventuelt også sige til hende at mange andre piger på 14 år, går i g-strenge. Måske er der nogle i din klasse du har set gå i dem.

Jeg krydser fingre for din mors forståelse - og husk, hvis hun stadig ikke helt forstår det, er det kun fordi hun holder af dig, og gerne vil beskytte dig.

De bedste hilsener
Stine

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program