Gør onanere noget ved min udvikling?

brevkassespørgsmål

Gør onanere noget ved min udvikling?

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 10 år 6 måneder siden

Hejsa Cyberhus. Jeg er en 14 årig dreng, som fylder 15 år til august.

Jeg er meget i tvivl om at onanere gør, så min udvikling stopper, altså at stemmen går i overgang og så videre.

Jeg synes det er ret irriterende, at jeg har sådan en pivende stemme, så jeg er tvilv om at hvis jeg onanere hver dag, så gør der længere tid før min stemme går i overgang og at jeg bliver højere.

Så mit spørgsmål er - hvis jeg onanere, bliver jeg ikke højere og går min stemme så ikke i overgang og kan puberteten vare længe?

Svar: 

Hej med dig

Der er slet ingen sammenhæng mellem onani og kroppens udvikling. Derimod er det meget naturligt at man som teenager begynder at onanere, da du er begyndt at få en masse nye hormoner som blandt andet betyder at du får mere lyst. Så nej, du stopper ikke med at vokse eller udvikle din stemme fordi du onanerer. Det er noget kroppen helt selv styrer og selvom der for nogen kan gå lang tid, vil det altid ske på et tidspunkt.

God sommer,

Venlig hilsen Marianne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program