får piger hænge patter af onani?

brevkassespørgsmål

får piger hænge patter af onani?

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 14 år 4 måneder siden

Hej, jeg har´skrevet her før, og skriver igen, fordi i giver nogle gode svar. Jeg har nogle vigtige spørgsmål. 1: Er det rigtigt at piger får hænge patter af onani? og man bliver dovn? 2: Vil piger/kvinder får hænge patter på et tidspunkt? 3: Hvordan kan jeg gør min kæreste liderlige? (vil bare tilføje at min kæreste er ikke dansker, så det er lidt svært)

Svar: 

Hej Pige, 17 år.

Det er nogle gode spørgsmål du kommer med, og jeg vil prøve at besvare dem så godt som jeg kan nu hvor min ferie er slut... Jeg håber ikke jeg er for meget ude af træning ;)

1) Nej, det er ikke rigtigt at piger får hængepatter af onani. Det er en myte, men det kan godt være at de føles som om de hænger lidt mere. Det kan ske fordi dine bryster vokser og stritter mere når du bliver liderlig. Så hvis det føles som om de hænger lidt mere efter du har onaneret er det måske fordi de vender tilbage til deres normale størelse og form.
Jeg vil ikke sige at man kan blive decideret doven af at onanere, men orgasme skaber en muskelsammentrækning der får dig til at blive afslappet og måske lidt doven lige her-og-nu. Det er ikke noget der gør dig doven på længere sigt.

2) Kvinder vil opleve med alderen at deres bryster kommer til at hænge lidt mere, ja. Det er ikke noget du kan gøre noget ved, det er en naturlig del af kroppens udvikling. Jeg har har kigget lidt på hvad folk siger generelt om at undgå det og hvad der end findes af cremer og piller virker ikke. Hvad der dog ser ud til at have en effekt på hvornår og hvor meget dine bryster kommer til at hænge er om du træner med sports bh (når du dyrker motion/sport). Det skulle faktisk hjælpe. Og om du har brugt bh i 11-13 års alderen. Der har kroppen bedst af at man ikke bruger bh...

3) Jeg tror i bund og grund det er de samme ting der virker om han er dansker eller ej. Men spørgsmålet er om han er tryg ved sexualitet. Hvis du har prøvet hvad du synes der normalt virker på drenge, så vil mit bedste forslag være at tage en snak med ham om hvordan han har det med sin sexualitet, om han er usikker på at han gør noget forkert eller hvordan. Hvis I kan finde en måde der også er tryg for ham, så vil det bliver meget mere behageligt for jer begge, og du behøver ikke bekymre dig.

Det blev lidt af en smøre og jeg håber du er nået hele vejen igennem. Hvis noget er uklart må du skrive igen...

Med Venlig Hilsen

-Sune

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program