Fyre

brevkassespørgsmål

Fyre

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 7 år 11 måneder siden

hej jeg er en pige på 13. 

Jeg skriver med to drenge. Jeg ved godt det er

forkert men den ene bor langt væk hvor

den anden går i min klasse. Ham i min klasse

har kysset mig og vi kyssede. Men han er sammen

med min bedste veninde. det var meget forkert

gjordt af mig. Og ham den anden der bor langt 

er 15 år og meget moden. 

Hvem og hvad skal jeg gøre?

kh den kede af det pige

Svar: 

Hej med dig :-)

Det er godt du skriver, hvis du går og er ked af det og forvirret over hvad du skal gøre.

Du skriver, at ham fra din klasse er sammen med din veninde, men at du har kysset med ham. Du skriver også at det var meget forkert gjort af dig. Først og fremmest vil jeg lige slå fast, at det er mindst ligeså forkert af din venindes kæreste, at han kyssede dig, når han er sammen med din veninde. Selvfølgelig er det aldrig så godt at kysse med ens venindes ven, men jeg synes det er rigtig fint at du tænker over, at det ikke er noget man skal gøre, da det jo vil gøre ens veninde rigtig ked af det.

Det samme tænker jeg gør sig gældende, hvis dig og din venindes kæreste skriver sammen i al hemmelighed uden at din veninde ved noget om det. Hvis dig og ham fra din klasse bare skriver sammen som venner, så synes jeg det er helt ok, at du skriver med ham, men hvis I gør det bag din venindes ryg, synes jeg du skal sige til ham, at I ikke kan skrive sammen, når han er kærester med din veninde, fordi du ved at det vil gøre hende rigtig ked af det.

Du skriver også, at du skriver med en anden dreng og det lyder som om at du bearbrejder dig selv, at du skriver med to fyre på én gang. Igen synes jeg det er vigtigt at du skelner mellem venskab og kærlighed. Hvis du bare er venner med begge drenge, er det helt ok at skrive med dem begge.

Jeg synes det hele det kommer lidt an på, hvordan din veninde og ham fra din klasses forhold er. Hvis de fortsat er kærester, kan du jo ikke gøre så meget andet, end at fortsætte med at være venner med ham fra din klasse, og så er det jo fint, at du skriver med ham den anden og måske vil skrive mere 'kæreste-agtigt' med ham, hvis du har lyst og godt kan lide ham. Hvis din veninde og ham fra din klasse på et tidspunkt slår op, må du mærke godt efter i maven om hvem du bedst kan lide, og så vælge den dreng som gør dig mest glad at have kontakt med :-)

 

Mange hilsner

Christina.

Christinas billede
Christina fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program